I denne artikelserie dykker vi ned i musikken. Vi taler med folk i 6510 området, som på en eller anden måde har musikken tæt inde på livet. Vi hører om deres forhold til musikken, og hvad den betyder for dem i deres hverdag. Hvad der får dem til at finde instrumentet frem eller tænde musikken. Så læn dig tilbage og lad dig inspirere. Eller skriv til 6510 nyt, hvis du også har musik på hjernen.
Kent Lauritzen
Kent Lauritzen har haft musikken i sit liv, siden han var ganske lille. Han fortæller hvordan han, som 2 årige, sammen med sin storebror, begyndte at komme med forældrene til hver deres fritidsinteresser.
-Min mor spillede håndbold og min far spillede i orkester på saxofon. De skulle hver især ud af huset for at dyrke deres interesser, så min storebror og jeg skiftedes til at komme med til håndboldtræning og kampe med min mor og prøveaftener og koncerter med min far. Så jeg har både spillet håndbold og musik som barn. Men i det lange løb, var det musikken der blev hos mig, fortæller Kent.
Underviste som 14 årig
Musikken var en stor del af faderens liv, ligesom det havde været det for Kents farfar. Kent selv startede med blokfløjte i skolen, og senere skiftede han til althornet og var med i Det frivillige drengeforbund (FDF), og senere i Haderslev garden. Da han der begyndte med privatundervisning på euphonium tog hans udvikling hurtigt fart.
-Læreren var hård og stillede nok lidt for store krav, hvilket ikke passede de andre børn særlig godt, men for mig var det den helt rigtige undervisning, smiler Kent. Selv begyndte jeg at undervise som 14 årig, men valgte en lidt anden tilgang. Jeg synes det er vigtigt at bevare det legende element i musikken, og jeg bliver glad hvis jeg har gjort en forskel for en anden musiker, og har været med til at løfte vedkommende.
En kærlighed til blæsere
Kent spiller på mange forskellige blæseinstrumenter, men mest trombonen, måske bedre kendt som trækbasunen.
-Jeg spiller mest på trombone, men også althorn, bariton , euphonium og alt muligt andet også, smiler Kent. Jeg skriver også selv musik til de forskellige instrumenter, det er en stor fornøjelse for mig. Gamle instrumenter er spændende for mig, og jeg har fået en del restaureret.
Bliver brugt som vikar
I dag, hvor Kent er 50 år, har musikken stadig en helt central plads i hans liv. Han bliver brugt som vikar i hele landet, når der af en eller anden grund er orkestre, som mangler hjælp akut.
-Jeg bliver brugt af f.eks. symfoniorkestre, bigbands, jazzorkestre og meget mere. Hvis de står og mangler en musiker på noget, jeg spiller på, så ringer de til mig. Så har jeg måske nogle timer til at nå frem, og spiller derfor næsten altid lige fra bladet. Jeg synes det er utrolig sjovt at udfordre mig selv på den måde, for det kræver jeg er på tæerne og det kan jeg godt lide. Hvis jeg så sidder ved siden af nogen som jeg måske kan løfte op, så er det bare dejligt.
-En gang sad jeg blandt tilskuerne og så frem til at nyde en koncert, men pludselig var der en krise fordi 1. basunisten var blevet syg. Så blev jeg spurgt om jeg havde min trombone med, og det har jeg jo altid. Så var det bare med at få den hentet ude i bilen og sætte mig op og spille med til koncerten. Sådan noget synes jeg jo er ret sjovt, griner Kent, på den mest uhøjtidelige måde.
En flygtig kunstart
Kents indstilling og fornemmelse for musikken skinner igennem, når han fortæller. Det er tydeligt, hvor naturlig en del af ham, musikken er. Selv har han reflekteret meget over musikkens betydning for mennesker.
-Musik er jo en flygtig kunstart. Man spiller den, og sekundet efter, er den væk igen. Så for at kunsten skal blive hos folk, må man håbe musikken efterlader en stemning hos dem. Og på den måde skaber en erindring. Jeg tror på at musik, som kan netop det, også kan skabe en fælles samhørighed, og en fælles erindring om øjeblikket. Og på den måde kan det bringe folk tættere sammen.
To særlige oplevelser
Der er særligt to koncerter som har sat sit mærke i Kent, på en helt speciel måde. Han har spillet utrolig mange koncerter. Men nogle ganske få gange i hans liv, har han oplevet noget ganske særligt, næsten en himmelsk oplevelse igennem musikken.
-Den ene gang var, da jeg bare var en stor dreng, og skulle spille ved et sølvbryllup sammen med nogle andre. Det var mørkt og frysende og nærmest ikke nok lys til at se noderne i. Gæsterne, der stod med tændte stearinlys, stillede sig mellem os musikere. Da vi satte første tone an på I Østen Stiger Solen op, begyndte sneen at dale stille ned på os fra den mørke himmel. Vi blev alle, musikere og gæster, sat i en hel wow-stemning, vi følte vi blev forbundet på en helt særlig måde.
-Den anden oplevelse var til en stor fest i et telt med rigtig mange mennesker, som dansede og drak og havde det rigtig hyggeligt. Vi havde netop afsluttet et nummer, da kirkeklokkerne, fra kirken ved siden af, startede med at lyde. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg begyndte at spille nogle få toner af Det kimer nu, og efter en enkelt linje, tog en anden musiker over og til sidst spillede hele orkestret ”Det kimer nu” og det ganske ganske svagt. Teltet var blevet fuldkomment stille. Selv dem i baren stoppede op og stod bare og lyttede. I stilheden var det som om en engel gik igennem teltet, og folk var som forstenede. Og så brød jublen løs, griner Kent.
-Hvad der sker i disse 2 situationer ved jeg ikke. Men der var ”elektricitet i luften og stemningen var magisk.
Et meget personligt projekt
Kent har et særligt projekt i tankerne, som han gerne vil arbejde mere med i fremtiden.
-Jeg har fået min farfars gamle saxofon restaureret. Hvilket også er den min far lærte at spille på. Saxofonen er lidt speciel, da den er blevet bygget under eller lige efter 1. verdenskrig. Instrumentet er blevet speciallavet til en, der havde mistet venstre lille finger, hvilket ikke er min farfar. Jeg arbejder på at lave en form for by-, musik- og instrumenthistorisk koncert, hvor jeg spiller musik som min farfar spillede på saxofonen og som min far spillede på saxofonen, og som jeg selvfølgelig selv spiller på saxofonen.
På den måde kan musikken både forbinde dem der lytter til den, og skabe en forbindelse mellem fortid og nutid på tværs af generationer.
