Smuk aften på kirkegården
Torsdag aften havde Gram Menighedsråd og kirkegårdsleder Casper Loch Bjergbæk inviteret på kirkegårdsvandring. Vores kirkegårde rummer en vigtig kultur, men det er også et stykke enestående natur. Og så ligger mange af vore kære også lagt til hvile på kirkegården.
Andagt
Vejret viste sig fra sin allerbedste side, og en pæn flok var mødt op til aftenens rundvisning. Aftenen begyndte med en lille andagt i kirken, hvor der naturligvis skulle synges ”I al sin glans nu stråler solen”. Derefter tog Casper over og viste rundt på kirkegården – eller man fristes til at sige kirkegårdene. For der er mange forskellige afdelinger med mange forskellige udtryk.
De mange kirkegårde
Vi begyndte aftenen i skovkirkegården, der ligger længst mod vest. Mange ønsker at blive lagt til hvile i skoven. Der er både en skovkirkegård, hvor det hele er mere trimmet, og så er der en, hvor naturen har mere frit spil. Casper fortæller:
Der er ingen tvivl om, at flere ønsker et gravsted, hvor naturen har mere frit spil. Sådan var det ikke for 50 år siden. Men nu ønsker mange at være tættere ved vild natur. Det forsøger vi at opfylde. I det hele taget bliver kirkegårdene i disse år mere grønne. Vi bruger ingen sprøjtemidler. Og i Gram lægger vi vores grene i nogle naturhegn – eller insekthoteller, som både ser smukke ud og som giver gode livsbetingelser for insekter.
Der bliver tænkt over, hvordan man kan gavne naturen bedst. Der bliver i høj grad plantet hjemmehørende planter, som giver naturen og insekterne de bedste betingelser.
De mange historier
Det tager tid at komme fra sted til sted. Der er nemlig mange historier at fortælle. ”Der ligger jo Kedde. Og det var ham, som engang væltede på cyklen.” Jo, en kirkegård er et sted, hvor der er mange minder, smil – ja, og savn.
Udfordringen
Der er ikke så mange, der ønsker store gravsteder. Og da man ønsker, at gravstederne på sigt samler sig omkring kirken og ikke ligger spredt over et stort areal, måtte der tænkes nyt. Casper fortæller:
Vi har lavet sådan nogle haver – bøgehaven, egehaven osv. Det er små haver, der giver fornemmelsen af et lukket rum. Mange vil gerne ligge i dem, da de er nemme at holde og overskuelige. Og så er der et slags rum, man står i. Vi tænker hele tiden i, hvordan vi kan lave gravsteder, som passer til folk. For det forandrer sig hele tiden – og det har det gjort til alle tider.
Gravhøjene
Der er det specielle, at der på kirkegården også er gravhøje, som er 3-4000 år gamle. Det fortæller jo, at området har været begravelsesplads mange tusind år før, at der kom en kirke. Man kan derfor sige, at guder og religioner skifter man ud, men helligstederne består. I Gram er der moderne små urnegravsteder omkring en meget gammel gravhøj – sådan går nyt og gammelt hånd i hånd. Og nu er det den grønne omstilling, der skal tænkes med.
Sådan har man altid forandret. Men det skal altid ske nænsomt og med respekt. For en kirkegård er ikke bare en park. Det er et sted, hvor der skal være plads både til glæde, plads til ro og plads til minder.
Livlig debat
Aftenen sluttede af i det nye sognehus, hvor der blev drøftet alt lige fra gravsten til LED-lys.
Det var en hyggelig og spændende aften. Og alle gik derfra lidt klogere – både på kirkegården, naturen og dem, der virker der og hviler der.
