Skip to Content

Vind i Lotto - ugens tips

4. oktober 2024 af
Vind i Lotto - ugens tips
6510NYT

I Gram ligger nok den eneste butik i Danmark, hvor man kan købe en lottokupon, en flaske rosé og en tørretumbler i samme ekspedition. For det kan man i El-butikken i Gram.

Mon ikke de fleste drømmer om den helt store gevinst i Lotto? Men hvordan vinder man den? Det er jo så frygteligt svært lige at ramme de rette tal.

Dorthe Lorentzen, der arbejder i butikken, har dog et trick, som hun vil dele med 6510-NYTs læsere.

- Jeg spiller kun, når der ikke er så mange penge i puljen, for så er der ikke så mange, der spiller. Og så er sandsynligheden vel større for, at jeg vinder, fortæller hun, mens hun lægger ansigtet i sjældent alvorlige folder.

Uden at begive os ind i statistikregningens finurligheder, lader redaktionen hermed Dorthes lottotrick gå videre til 6510-NYTs læsere.

 /jg

Annonce