🎂 TILLYKKE TIL 6510
Et års fødselsdag
For et år siden holdt vi åbningsreception på 6510NYT. Bestyrelsen havde satset stort. Der skulle være et magasin, der fortalte positive historier fra hele 6510 🌍. Og så skulle der være en hjemmeside med daglige historier 💻. Og der skulle være en journalist tilknyttet.
Dengang var det ikke til at vide, om det havde sin gang. Men det er gået – og gået rigtig godt ✅.
Journalist Stig
Vi var så heldige, at Stig gerne ville være journalist 🙌. Og han har kastet sig ud i det med liv og sjæl ❤️. Mange har allerede haft besøg af ham. Og det er blevet til mange dejlige artikler. Tak for indsatsen, Stig.

åbningsreceptionen 2024
Borgerartikler
Selvom Stig er flittig, så kan han ikke skrive alt. Og det er heller ikke meningen! Det bærende er borgerartikler 👩💻👨💻. Det går også nogenlunde med dem. Men vi kan bruge endnu flere. Husk at sende din artikel til 📧 6510nyt@gmail.com. Vi læser korrektur, så vær ikke bange for kommafejl.

Kalenderen
Det har længe været et ønske med en fælles kalender for området. Vi tilkøbte kultunaut.dk, som er det bedste system 🏆. Flere og flere bruger den også, så man kan se arrangementerne på 6510nyt.dk. Husk at få den brugt.
Magasinet
Vi har udgivet fem flotte magasiner. Dem er vi stolte af.
6510NYT postkasser bliver sat op
Hjemmesiden – 200.000 besøgende
Dette bliver nummer 450 historie på hjemmesiden! 🎉
450 små positive historier fra vores område. Det er da fantastisk. Og i skrivende stund rammer hjemmesiden et skarpt hjørne: 200.000 besøgende 🎯. Vi er stolte.

200.000 klik
Annoncører
Uden annoncører går det ikke – så kort kan det fortælles. TAK 🙏 til dem, der har støttet os. Vi håber, at der kommer endnu flere til. Kontakt os endelig, hvis du gerne vil støtte 6510NYT.
👉 STØT dem, der har en annonce i vores blad og på hjemmesiden.
Tillykke til jer
Vi er glade 😃. Men vi håber, at I er endnu mere glade. For grunden til, at vi bruger så mange timer ⏰, er, at vi synes, at det er vigtigt og godt med 6510NYT. Vi får mange positive tilkendegivelser – TAK for dem.
🎊 Tillykke med dagen
Bestyrelsen













