Musik i alle fem huse
Der var musik, smil og god stemning, da Stemning’s Boksen var på besøg på Plejecenter Højmarken i Gram.
Her gik de rundt i alle fem huse og spillede fire hyggelige numre for beboerne. Musikken skabte stor glæde, og mange af beboerne sang med på sangene. Det blev en dejlig oplevelse fyldt med smil, fællesskab og musikalsk hygge rundt omkring i husene.
Musikken samler mennesker
Stemning’s Boksen er startet med ønsket om at give lokalsamfundet musikalsk glæde – helt gratis. For gruppen handler det ikke om penge, men om glæden ved at kunne give kærligheden til musikken videre til andre.
Musik kan noget særligt. Den kan vække minder, skabe fællesskab og bringe gode stemninger frem igen. Netop derfor ønsker Stemning’s Boksen at være med til at genskabe lidt af de gode gamle dages stemning, hvor musikken samlede mennesker.

En særlig betydning for ældre og mennesker med demens
Musikken betyder også meget for ældre og mennesker med demens. Den kan skabe ro og tryghed, vække minder, styrke fællesskabet og give glæde og energi i hverdagen.
Derfor er glæden også stor over, at Stemning’s Boksen har indgået en aftale med Plejecenter Højmarken om at komme og spille for de ældre én gang om måneden. Gruppen ser frem til at bringe gode musikalske oplevelser og hyggelige stunder til beboerne.

Alle er velkomne i musikkens univers
Samtidig vil Stemning’s Boksen gerne lære fra sig til både unge og ældre, som har lyst til at komme ind i musikkens univers. Alle er derfor meget velkomne til at kigge forbi øvelokalet på Østergade 15 i Gram, når der øves. Gruppen forventer snart at få faste øvedage på plads.
Man kan følge Stemning’s Boksen på Facebook-gruppen af samme navn. Her vil der løbende komme information om øveaftener, arrangementer og andre aktiviteter.

Vil gerne bidrage til arrangementer i 6510-området
Skal der holdes et arrangement i 6510-området, vil Stemning’s Boksen også gerne bidrage med det, de kan – både musik og anlæg – for at skabe hygge, fællesskab og god stemning.
Vi siger mange tak for besøget og håber, I vil komme igen ❤️














