Gå til indhold

Soroptimister fejrede 10-års jubilæum med donation på 10.000 kroner til BROEN

2. november 2026 af
Soroptimister fejrede 10-års jubilæum med donation på 10.000 kroner til BROEN
6510NYT
| Ingen kommentarer endnu

Soroptimist International Rødding-Gram-Toftlund 
giver donation til BROEN, Vejen.

Der var både livsglæde, smil og gavmildhed på programmet, da Soroptimist International Rødding-Gram-Toftlund fejrede sit 10-års jubilæum. Festen bød blandt andet på en donation på 10.000 kroner til BROEN Vejen, der hjælper udsatte børn og unge ind i fritidslivets fællesskaber.

Livsglæde og smil

Temaet for jubilæumsfesten var Livsglæde og smil, og det blev der i den grad levet op til.

Karin Torp holdt foredraget Stjernestunder, hvor hun fik smilet frem hos alle. Derudover sørgede Majbritt Skovbjerg og Tina Nielsen for sang og musik.

10.000 kroner til BROEN Vejen

Et af festens højdepunkter var overrækkelsen af en donation på 10.000 kroner til BROEN Vejen.

Rose Hansen fra BROEN tog imod donationen og fortalte om foreningens arbejde med at støtte socialt udsatte børn og unge.

BROEN hjælper blandt andet med at betale kontingenter og udstyr, så børn og unge får mulighed for at deltage i idræt, spejderaktiviteter, musik og andre fritidstilbud.

I sommerferien har BROEN desuden samarbejdet med Rødding Centret, hvor en gruppe unge med stor begejstring deltog i flere af centrets aktiviteter.

Kvinder, der gør en forskel

Soroptimist International er et netværk af aktive kvinder, der arbejder sammen lokalt, nationalt og internationalt for at uddanne og styrke kvinder og piger og forbedre deres livsvilkår.

Ud over støtten til BROEN hjælper Soroptimisterne fra Rødding-Gram-Toftlund også unge kvinder i Uganda med at uddanne sig til skræddere, så de får mulighed for at forsørge sig selv.

Har du lyst til at blive frivillig og gøre en forskel for kvinder og pigers rettigheder, kan du kontakte Soroptimisterne på:

si.rgtpresident@gmail.com

-------------------------------------------------------------------------------------------------

BROEN hjælper også børn og unge i Gram

Vidste du, at der også findes en BROEN i Haderslev Kommune?

BROEN Haderslev hjælper udsatte børn og unge i hele Haderslev Kommune – også i Gram og omegn.

Her arbejder frivillige for, at familiens økonomi ikke skal stå i vejen for, at børn og unge kan gå til fodbold, håndbold, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter.

Det handler ikke kun om fritidsinteresser, men også om venskaber, oplevelser og muligheden for at blive en del af et fællesskab.

Du kan også være med til at gøre en forskel!

Vil du støtte BROEN Haderslev og dermed hjælpe lokale børn og unge, kan du give en donation her:

Støt BROEN Haderslev

Selv et mindre beløb kan være med til at åbne døren til et fælleskab.

Log ind for at efterlade en kommentar