Skip to Content

Sidste tur på Bonanza

11. marts 2026 af
Sidste tur på Bonanza
6510NYT

Sidste tur på Bonanza

Mange har gode historier og minder fra Gram Hotel. Hotellet har været en institution i området og en bygning med dybe rødder i det lokale liv.

Her blev der holdt genforeningsfester i den store sal. Her har der været koncerter, diskotek og meget andet. Og det er ikke sjældent, at man hører om ægtepar, der mødtes på Gram Hotel.

Gram Hotel og området omkring det har været noget helt særligt. Tæt på biografen og byens øvrige liv har hotellet i sine velmagtsdage dannet ramme om et hav af aktiviteter. Der var både stor sal, lille sal og natklub i kælderen.

Branden

Det er en del år siden, at hotellet havde sin storhedstid. Der var en kort opblomstring, da Under Uret åbnede. De senere år blev bygningen mest brugt til udlejning. Men det er ikke mange år siden, at der stadig blev holdt store fester, når Ateza åbnede for sluserne.

Og så er der jo Bonanza. Byens diskotek i kælderen. Alle, der har boet i området, kan fortælle historier om fester på Bonanza. Der blev både uddelt kys og tæsk, sådan som det nu kunne gå på et diskotek.

Annonce

Alt ændrede sig dog i 2020, da en stor brand på hotellet ødelagde det hele. Siden har bygningen stået og forfaldet og vidnet om en tid, der for længst er forbi.

Der er noget trist ved, at en så central bygning nu står til at forsvinde. Kommunen har købt den. Og snart bliver den vel revet ned.

Sidste nat på Bonanza

Tirsdag aften havde Gram Frivillige Brandværn fået lov til at lave en øvelse i den brandskadede bygning. Selvom huset er meget ødelagt, kan man stadig fornemme, at her engang var glæde og fester, bryllupper og begravelseskaffe, forelskelser og dem, der fik en på snotten.

Se de mange billeder her. Kan du stadig kende det?
Billederne i høj kvalitet kan ses i linket:
Billederne i høj kvalitet