Skip to Content

Robotklipperen.dk – 13 år med succes i Gram

10. januar 2026 af
Robotklipperen.dk – 13 år med succes i Gram
6510NYT

Robotklipperen.dk – 13 år med succes i Gram

Virksomhedsportræt

Af Stig Kongsted Hansen

Niels og Natasha Andersen flyttede fra Sjælland til Gram i 2011. I 2012 startede de deres familievirksomhed Robotklipperen.dk på Torvegade i Gram, og som de seneste to år har været beliggende på Kongevej 55 (lige bagved GoOn). Det har været 13 år, hvor pilen kun er gået opad, og med flere ændringer undervejs.

-I de første mange år havde vi fokus på erhvervskunder – herregårde, kommuner, golfbaner og andre med store plæner. Her lå 80 procent af vores omsætning, mens de sidste 20 procent var privatkunder. Men de seneste tre-fire år har vi skiftet fokus til privatkunder, så nu er det skiftet, så 80 procent af omsætningen er privatkunder, godt hjulpet med salget af GPS-styrede robotklippere, der kører i baner og uden kantledning, fortæller Niels Andersen

Lige nu er der travlhed på værkstedet, da mange kommer og skal have lavet vinterservice eller repareret på deres maskiner efter en lang klippesæson. Om foråret er der så travlhed med salg og installation af nye robotklippere i virksomheden. Der er flere forskellige mærker i butikken. Der er bl.a. ”Belrobotics” kæmpestore maskiner til plæner fra 12.000-75.000 kvadratmeter (svarende til 10 fodboldbaner), som er verdens største fuldautomatiske robotklipper. Til private er det Cramer 800-12.000 kvadratmeter og endelig Stiga (500-12.000 kvadratmeter).

-Alle mærker vi forhandler er kvalitetsmærker, og derfor er det muligt at få op til fem års garanti på alle de maskiner vi sælger, fortæller Niels Andersen

Kunderne i butikken på Kongevej kommer ikke kun fra Gram, men fra hele Syd- og Sønderjylland.

-Vi har kunder fra hele landsdelen, og er der aktiviteter her omkring Gram som pinsemærken, klostermærken i Løgumkloster og relevante aktiviteter i andre nærliggende byer, såsom dyrskuer og lignende, så stiller vi op, slutter Niels Andersen

Annonce