Stor fest
Onsdag d. 24. september skinnede solen, og Dannebrog var hejst – og med god grund. For det var dagen, hvor Rita og Robert Nedergaard kunne fejre deres flotte 65-års bryllupsdag.
Festen blev holdt på Højmarken, hvor Rita bor, og personalet havde dækket et smukt kaffebord med boller, kransekage og en kæmpe lagkage.
Det begyndte i Sundby Kirke
Parret har de seneste fem år boet i Gram, men det meste af deres liv har de boet i og omkring København. De blev gift i Sundby Kirke, for Rita er ”amagerikaner”. Robert fortæller:
”Vi mødtes i KFUM/K. Vi var ganske unge. Jeg var midt i tyverne og Rita var knap 18 år – og utrolig smuk. Så vi blev kærester og blev gift. Og det har vi været lige siden,” siger Robert med et grin.
(fortsætter efter billedet)
Hunde og patruljer
Med tiden kom sønnerne Richard og Ralph til. Rita drev i mange år en hundekennel, mens Robert arbejdede som betjent – de fleste år omkring Vesterbro. Han kan fortælle i timevis om alt det, han har oplevet. Heldigvis har han skrevet mange af historierne ned i bøger, som man kan købe.
Snakken gik da også livligt omkring bordet. Et krondiamantbryllup oplever man ikke hver dag. Til stor glæde for parret kom også Signe Knappe og overrakte en flot blomsteropsats på vegne af Haderslev Kommune.
(fortsætter efter billedet)
Mindernes bord
På bordet lå fotos fra et langt liv sammen – også brudebilledet. Robert peger og fortæller med et grin:
”Du kan nok godt se, hvad det var, jeg faldt for. Selvom meget har forandret sig, og selvom mine øjne ikke er så gode mere, så er det stadig det samme, jeg ser.”
På bordet lå også et telegram fra Kong Frederik, som Robert stolt viste frem.
Der var mange minder: billeder fra ungdomsårene, fra hestene de havde, fra Ritas hunde og fra børnene, som nu for længst er voksne.
(fortsætter efter billedet)
Gram
For fem år siden flyttede parret til Gram. Robert fortæller:
”Det var nok lidt tilfældigt. Men det passede lige til os. Vi faldt godt til og mødte hurtigt mange gode mennesker. Mange af dem sidder her i dag. De er gode at have nu, hvor Rita ikke er så stærk mere.”
(fortsætter efter billedet)
Trefoldigt hurra
Timerne gik hurtigt. Efter et par timer takkede Robert for opmærksomheden og de mange historier. Men ingen ville gå, før der var blevet råbt et trefoldigt HURRA – og det rungede ned ad gangene.
”Rita og Robert fik en dag fuld af minder, grin og varme ord. Et liv på 65 år sammen blev fejret med manér – og alle gik derfra med et smil og en historie rigere.”
Efterskrift … Kirkeallé
Robert er en fortæller af en anden verden. Selvom øjnene ikke længere er så stærke, skriver han stadig flittigt: både erindringsbøger og en bog om de kærestebreve, hans mor og far skrev som nyforelskede under Første Verdenskrig.
Og byen Gram er også blevet beriget af Roberts pen. For nogle år siden skrev han et digt om Kirkeallé, Gram Kirke og kæmpehøjen mod vest.
Digtet kredser om kæmpehøjene som steder, hvor historie, myter og tro mødes – og hvor det står klart, at menneskelivet er forgængeligt. Men naturen og højen er som et Mamrelund, hvor Gud talte til Abraham. Er det den samme stemme Robert nu hører i orgelets brusen?
Om kæmpehøjen ved Kirke Allé
(af Robert, maj 2023)
Alt skuer mit øje, når jeg vandrer rundt,
jeg går ture, fordi det skal være så sundt.
Da fanger mit blik gennem løvet – et minde,
en ældgammel kæmpe, som engang var på tinde
Her skjules historien om den ukendte soldat,
der hviler og gemmer på arkæologens postulat.Græsset er min stol, jeg sætter mig til hygge
på en fredfyldt plet under egetræets skygge.
Vender ryggen til kronen på oldtidens gave,
og vogter på mindet med de sagnomspundne taver.
At indånde luften her - er som et vartegn for livet,
for en dag ender jeg her, det er i sandhed givet.Mens tankerne svirrer og flyver omkring,
jeg fæstner mit blik på en ganske særlig ting.
Den indgang og det hus, de hellige har bygget,
til os og til dem, som var med til at smykke.
Omkranset af kvadrater med søjler og sten.
Her hviler de kendte og ukendte - alle som en.Lidt efter er jeg klar til at fortsætte min tur,
har nynnet en hymne i selvsamme dur.
Så hvis du en dag kan dvæle – en stund,
da er højen ved kirken som en Mamre Lund.
For når skjaldens ekko gennem Valhal suser,
værdigt det toner sig ud, mens orglet bruser.
TILLYKKE 🎉
/j
