Skip to Content

På fredag kan du komme gratis til fest

23. september 2025 af
På fredag kan du komme gratis til fest
6510NYT
| Ingen kommentarer endnu

Du inviteres til Frivillig Fredag og SMF-Festival på fredag den 26. september fra kl. 16.00.

Det hele foregår i Fællesskabsladerne – både inde og ude – samt i Den Holstenske Lade ved Gram Slot.

Du og din familie er velkomne.

30 messestande er tilmeldt

  • DDS Gram Hvaler
  • DNA – Den Ny Amatørscene
  • Diabetesforeningen
  • FrivilligCenter Haderslev
  • Gram Aktivcenter
  • Gram Bynet
  • Gram Fotoklub
  • Gram Kirkes Gospelkor
  • Gram Gymnastik- og Idrætsforening
  • Gram Idrætsforening (GIF Gram)
  • Gram Lokalhistorisk Arkiv
  • Gram Motionscenter
  • Gram og Omegns Pensionistforening
  • Gram Røde Kors
  • Gram Ældresagen
  • HeadSpace
  • Hjerteforeningen Haderslev
  • KFUM-spejderne, Folegruppen
  • KFUM-spejderne, Tiset/Arnum
  • Landbrugsmuseet
  • Lions Vojens/Gram
  • RockPopChor
  • Sundhedsforebyggelse Haderslev
  • Sundhedsfremme i 6510
  • Sundhedsplejen
  • Sønderjysk Sportsfiskerforening
  • Toftlund Musik- og Teaterforening
  • Vision Gram
  • Vokalisterne Sønderborg

Gratis spisebilletter

Der uddeles 300 gratis spisebilletter.

Billetterne er sponsoreret af Nordea-fonden, Det Gode Liv og §18.

Spisebilletterne fås på foreningsstandene – spørg i din forening – eller hos Sundhedsfremme i 6510.

  • Fællesspisning kl. 17.30–18.30 i teltet ved Den Holstenske Lade.
  • Skulle du ikke være heldig at få en gratis billet, kan maden også købes.

Oplev foreningerne i aktion

Foreningerne har lagt et stort arbejde i at gøre Frivillig Fredag spændende og vise, hvad de arbejder med.

Du kan fx:

  • besøge spejderne og lære om spejderlivet
  • spille fodbold på den oppustelige bane hos GIF Gram
  • prøve gymnastikkunst hos Gram Gymnastikforening
  • høre om seniortræning hos Gram Motionscenter
  • se hjerteredning og yoga hos Hjerteforeningen
  • binde en flue hos Sønderjysk Sportsfiskerforening
  • høre, hvad HeadSpace kan tilbyde
  • lære at tage de bedste mobilbilleder hos Gram Fotoklub
  • få et nyt look hos Den Ny Amatørscene

Programmet

Alt dette sker sideløbende med Højskolesang og Eventyrligt Foredrag i Den Holstenske Lade samt folkemusik, fællesspisning og byvandring.

📅 Tidspunkt: kl. 16.00–19.00

🎶 Aftenprogram kl. 19.00–22.00:

Koncert i Den Holstenske Lade med Per Vers, Sønderjysk Kor og Haderslevbandet “Rune Robert Friis & Built For Comfort”.

👉 Aftenarrangementet kræver pladsreservation. Book her: event-link.dk/arrangement/51580

Armbånd med ekstra fordele

Ved indgangen får du et armbånd.

SMF har indgået samarbejde med Museum Sønderjylland, og armbåndet giver også gratis adgang til:

  • Gram Lergrav
  • Kulturhistorie Aabenraa
  • Museerne i Tønder (Kunstmuseet og Kulturhistorie)
  • Sønderborg Slot

Armbåndet fungerer som billet og gælder i dagene 25.–28. september.

Log ind for at efterlade en kommentar