Skip to Content

Onsdag formiddag med socialt samvær, motion og en snaps i Fole

17. januar 2025 af
Onsdag formiddag med socialt samvær, motion og en snaps i Fole
6510NYT

Af borgerjournalist Stine Kristensen

Om onsdagen er der sved på panden i Fole - og latter go godt humør. Om formiddagen, hele året rundt, mødes en flok friske damer i Fole. De går aktivt i gang med onsdagens faste rutine: stavgang.

-Stave er nu intet krav, vi er mange der går uden, det er helt op til folk selv, fortæller Ursula Becker, som selv har været aktiv i klubben siden 2016.

Hygge og gåture

Stavgangsklubben, som for tiden består af syv kvinder mellem 74 og 85 år, mødes hver

onsdag formiddag, hvor de går forskellige ture sammen.

-Nogle kan gå længere end andre, og derfor går vi typisk lidt forskellige ruter i forskelligt

tempo. Det er helt ok. Det handler om at få sig rørt og mødes til en snak, fortæller

damerne.

-Når vi er færdige med at motionere, mødes vi hos hinanden på skift, og får kaffe med

boller, og selvfølgelig en snaps. Vi prioriterer at mødes hver onsdag, og der skal meget til

før vi aflyser. Det giver så meget socialt, og vi kan følge med i hinandens liv på en rigtig

god måde.


Snaps skal der til

Den første onsdag i måneden mødes klubben dog i sognehuset efter gåturen, hvor de

hygger sig med lidt sang og får en snak med en af sognepræsterne. Det er også hyggeligt

og giver en god adspredelse i hverdagen.

Klubben blev dannet i 2004, og har derfor 20-års jubilæum i år. Der er altid plads til nye

medlemmer, og hvis nogen har lyst, er de meget velkomne.


Annonce