Et nytårsskriv (4)
På redaktionen har vi bedt nogle forskellige personer rundt om i 6510nyt om at lave et ”nytårsskriv” til os. I dag er det Johannes Gjesing, 54 år, præst og frivillig, der får ordet:
Hvordan går det så med nytårsforsættet?
Så er det i aften, at vi skal op på stolen og springe ind i det nye år – 2026. Mens man står på stolen og svajer, melder tvivlen sig: Er det det første ding, som er det rigtige hoppe-ding – eller er det det sidste?
Årets første dilemma. Hvornår er klokken så 24 – sådan i virkeligheden? Det er da vigtigt at vide. For gammel folketro fortæller, at det giver uheld at træde på selve skellet.
Det er da i grunden noget sjusk. Sådanne usikkerheder ville man da aldrig acceptere, når man sætter et 100-meterløb i gang.
Er det det første ding, der er det rigtige, er vi en del, der kom 20 sekunder for sent i gang med det nye år - sidste år. Det er en skidt start, særligt hvis ens nytårsforsæt er, at man ikke længere vil komme for sent til alting. Andre typiske forsæt er, at man vil begynde at motionere, stoppe med at ryge og være mere glad.
Annonce
Fælles for det hele er, at det ikke bliver til noget.
For hvad betyder et nytårsforsæt? Vi fortsætter i det store hele, hvor vi slap. Vi gør de samme ting, bare på en anden måde. Man vil fortsat trække vejret, men man vil ikke gøre det gennem en smøg. Man vil stadig bevæge sig rundt. Men i stedet for at gå, jogger man. Man vil også stadig spise. Men i stedet for at lade maden sammensættes efter, hvad der glæder tungen og sjælen, vil man spise strategisk efter en kalorietabel.
Strategien holder de første tre uger. Man løber, drikker vitaminberiget vand og dropper rødvinen. Men så sker det! Det gamle år med alle dets vaner indhenter en. Ganske ubemærket falder man ind i de gamle rutiner med familieliv, bekymringer og gammel gnavenhed over tingenes tilstand.
Men gør det egentlig noget?
Er der ikke også noget smukt i, at vi er indfældet i vores vaner? Vores vaner gør os genkendelige. De giver os karaktertræk, så vi kan se forskel på hinanden. Ja, ville verden ikke blive et uhyggeligt sted, hvis alle vores nytårsforsætter blev opfyldt? Vi ville jo slet ikke kunne kende hinanden for bare nytårsforsætter. Hvem er den talende mand, der sidder dér – er det tavse Kurt? Og hvem er det, der kommer løbende – er det magelige Finn?
Nej! Hold fast i dine vaner! Det er dem, der gør dig til dig – også selvom vægten slår lidt højt ud.
Skulle vi alligevel have brug for et nytårsforsæt, kunne vi øve os i ikke at elske os selv så meget gennem løb og mager kost. Vi kunne i stedet bruge kræfterne på at blive bedre til at elske vores næste – ovenikøbet lidt mere, end vi elsker os selv. Det ville være et både innovativt og kreativt nytårsforsæt. Og det ville batte noget!
Godt nytår!
