Gå til indhold

Nyt stortalent og girlpower i Tiset City

24. september 2026 af
Nyt stortalent og girlpower i Tiset City
6510NYT
| Ingen kommentarer endnu

Nyt stortalent og girlpower i Tiset City

Borgerjournalist: Helle Dahl Jørgensen

På en dejlig solrig efterårsdag blev der holdt afslutningsturnering i Tiset Petanqueklub.

Banerne kridtet op

Dagen startede med rundstykker, kaffe og en lille skarp til alle, inden banerne blev kridtet op efter ”internationale” standarder.

Det blev en hyggelig dag med spil i ”verdensklasse”.

Efter de indledende runder var det fire ”piger” – til overraskelse for nogen og en selvfølge for andre – som skulle spille kampene om de bedste placeringer.

Nyt stortalent på toppen

Øverst på sejrsskamlen endte klubbens nye stortalent, Dagmar Skov, efterfulgt af Alice Skødt og Helle Dahl Jørgensen på henholdsvis 2. og 3. plads.

Smørrebrød og hjemmebagt kringle

Dagen sluttede i Fælleshuset, hvor der blev serveret smørrebrød og kaffe med hjemmebagt kringle.

Og selvom ”drengene” måske var lidt skuffede, gik alle hjem i højt humør.


Log ind for at efterlade en kommentar