Af borgerjournalist Stine Kristensen
I denne artikelserie dykker vi ned i musikken. Vi taler med folk i 6510-området, som på en eller anden måde har musikken tæt inde på livet. Vi hører om deres forhold til musikken, og hvad den betyder for dem i deres hverdag. Hvad der får dem til at finde instrumentet frem eller tænde musikken. Så læn dig tilbage og lad dig inspirere. Eller skriv til 6510NYT, hvis du også har musik på hjernen.
Henrik Bennhøft-Birk
Den store kontrabas står hjemme i stuen hos Henrik og hans kone Renate. Den er ikke taget frem til dagens interview, men står på sin faste plads og vidner om et liv, som uløseligt hænger sammen med musikken.
Jeg har spillet kontrabas lige siden, jeg var midt i 20’erne. Bassen er nok mit foretrukne instrument. Jeg synes, den har sådan en dyb, rund klang, som egner sig godt til swing og jazz, fortæller Henrik.
Det begyndte med guitaren og senere el-bassen
I dag er det mest jazzmusikken, som Henrik bruger tid på, men musikinteressen startede allerede i 4. klasse, hvor han begyndte at spille spansk guitar i Vojens Musikskole.
I 7. klasse kom el-bassen til – i starten fordi der var brug for en elbas i det rockband, Henrik startede sammen med nogle kammerater.
Men el-bassen kunne også bruges i Harmoniorkestret i Vojens Musikskole – selvom det blev i stedet for en tuba, smiler Henrik.
Med Harmoniorkestret tog Henrik på ture både til Island, Tjekkiet og Holland og fik på den måde gode og minderige oplevelser i udlandet.
Den store interesse for jazzmusik kom i 17-18 års alderen, hvor Henrik blev bassist i Ræs Jazzband. De gamle venner fra jazzbandet mødes stadig en weekend om året, hvor de giver den fuld gas med jazzen – noget som Henrik sætter stor pris på.
Mest fokus på jazzen
I dag spiller Henrik også i en række andre orkestre, mest med fokus på jazzmusikken.
I nogle sammenhænge spiller vi efter et standardrepertoire, som vi kender godt og har spillet rigtig mange gange. Så er der overskud til lige at kigge lidt rundt og se, om folk hygger sig. Det kan være i Ribe Bigband, hvor jeg er afløser nogle gange, eller i Rødekro Jazz eller i Andreas Swingband. Det er alle rigtig gode orkestre, som jeg nyder at spille med i.
Men i en lille trio, han er med i – Lyrik uden ord – må Henrik virkelig være på dupperne.
Vi kan have mange aftaler på forhånd, men når vi går i gang, improviserer vi alligevel meget. Vi skal følge og fornemme hinanden hele tiden, og det er meget udfordrende. Man lærer sig selv og sin egen spillestil rigtig godt at kende på den måde, smiler Henrik.
Trioen arbejder med nyfortolkninger af gamle sange fra Højskolesangbogen, TV-2, Beatles eller Sting, som alle får en kærlig behandling med jazz og latin.
Vigtigt med et godt bagland
Hvordan man kombinerer den store lidenskab for musik med et arbejde og et privatliv, får jeg svar på, mens jeg sidder og får serveret hjemmelavet æblekage i stuen hos Henrik og Renate.
Jeg elsker at være en del af Henriks musikliv. Jeg nyder, når de holder øveaftener her, og jeg kan bage til dem og være med til at give dem en god aften. Når Henrik skal spille til offentlige arrangementer, tager jeg med, hvis jeg har mulighed for det. På den måde føler jeg, vi kan have noget sammen. Samtidig har jeg mine egne interesser, så jeg sidder ikke og er træt af det, når Henrik tager af sted alene, fortæller Renate.
Musik kan vende en trist dag
Selvom dagen kan starte lidt trist og grå, eller man har haft en svær dag på sit arbejde og ikke rigtig gider tage af sted om aftenen, så har Henrik oplevet, hvor meget musikken kan ændre.
Jeg passer til dagligt 400 køer. Jeg er rigtig glad for mit job, men selvfølgelig er man træt ind imellem, når man er kommet hjem. Men det er ligesom om, at musikken altid kan vende ens humør, og det bliver altid en god øveaften alligevel.
Hvad fremtiden bringer
Det er svært at se, hvordan Henrik skulle få mere musik ind i sit liv. Ikke desto mindre er det et stort ønske hos ham at komme ud og spille endnu mere, når han en dag får mere tid til det.
Jeg vil gerne arbejde endnu mere med Lyrik uden ord, og derudover have fokus på et nyt band, jeg er kommet med i – 4U2-Denmark – hvor vi spiller U2-numre. Vi er ved at være godt sammenspillede og vil rigtig gerne ud og spille for folk. Og så har jeg også en kammerat, som spiller saxofon, og ham ville jeg også gerne spille mere sammen med, smiler Henrik.
Energien fejler ikke noget, og det er tydeligt at se, at det kæmpestore engagement vil komme mange mennesker – inklusive Renate – til gode i mange år frem.
Er man interesseret i at høre mere om de forskellige bands, Henrik spiller med i, og måske booke et af dem, er man velkommen til at kontakte ham på mail: 2bakkevej@gmail.com
