Jeg plejede at tro på for evigt;
men for evigt er for godt til at være sandt
(citat af Peter Plys)
Livmodsgruppe
Når man mister sin ægtefælle, slår livet en gevaldig kolbøtte, og man mister for en stund fodfæstet. Hvor man før var fælles om at tage beslutninger, dele oplevelser, diskutere dette og hint osv., står man pludselig helt alene Der er en masse beslutninger, der skal tages, og der er ikke længere én at ”spille bold” op ad.
Da jeg blev alene i 2016, kunne jeg godt have brugt at mødes med andre i samme situation; men der var ingen tilbud i Haderslev kommune. Så da jeg kom i Ældre Sagens bestyrelse fik jeg mulighed for selv at starte et forløb for andre, der også havde mistet.
Mange, der har mistet deres ægtefælle, beskriver tabet som den mest belastende oplevelse i deres liv. Det er tungt at være alene i sorgen. Sorg er smertefuldt, og der findes ingen facitliste på at ”fikse” en sorg; men den bliver lettere at udholde, når man deler den med nogen. Derfor er det også vigtigt for mig, at skabe et ”tavshedspligtigt” rum, hvor deltagerne er trygge, og hvad der bliver sagt der, bliver i rummet. I gruppen er det tilladt at være ked af det og sætte ord på, hvordan man har det.
Med udgangspunkt i dokumentarfilm, samtalekort, avisartikler, breve, udtalelser oa. kommer vi ind på alt mellem himmel og jord i forhold til det at miste. Det kan være vældig givtigt at høre, hvordan andre tackler deres nye situation og også give inspiration til, hvordan man kan lære at leve med sorgen og savnet og være med til at give den nye identitet nyt indhold.
Opstart
Fra mandag 22. september kl. 12.30 mødes vi hver anden uge i Gram Fritidscenter kl. 12.30. Vi starter vores samvær med at spise sammen – for lige præcis i spisesituationen bliver tabet bøjet i neon – stolen, hvor ægtefællen plejede at sidde, er tom, og det giver ikke længere mening at lave mad til blot én person.
Det kan være grænseoverskridende at melde sig til livsmodsgruppen; men første skridt er at ringe til mig eller bede mig ringe til dig, så finder vi ud af det sammen. Og der er intet loft på, hvor lang tid siden, du har mistet – det kan jo stadigvæk være svært 8, 10, 12 år eller mere efter tabet.
Så ring eller sms til Dorte Bahne Jørgensen på tlf. 61 65 52 65 eller mail: lundsgaard@bbsyd.dk
Gode råd til pårørende til én, der har mistet:
Tag ansvar for kontakten
Vi må ikke lægge ansvaret for at holde kontakten på den, der sørger. Undgå at sige: ”Ring til mig, hvis der er noget, jeg kan gøre for dig”. Den sørgende orker ikke at være initiativtageren. Så sig hellere: ” Jeg ringer til dig på tirsdag, så kan du tage telefonen, hvis du orker”. Og hvis den sørgende ikke svarer, skal du ringe igen. Og igen og igen.
Tag initiativ
Foreslå en helt almindelig aktivitet. Du kan invitere på kaffe, gå en tur, se en film el. lign.
Mange, der sørger, længes efter en pause fra sorgen og lidt ”normalitet”. Husk at den, du inviterer måske takker nej, og det er helt i orden. Det vigtigste er, at du spørger – og at du tør spørge igen.
Bryd stilheden
Mange synes, det er vanskeligt at tage kontakte til den, som sørger. For hvad skal du sige? Tænk om det bliver helt stille, når du ringer, eller måske den sørgende begynder at græde? Det vigtigste er ikke, hvad du siger, men at du vover at bryde stilheden. Af og til er en sms-besked en bedre løsning end en samtale. Det er ofte lettere at tage imod og svare på en sms-besked.
Vis nærvær
Mange af os er bange for at trænge os på, og det kan ende med, at vi slet ikke gør noget i det hele taget. Måske tænker vi, at den sørgende helst vil være i fred, eller at vi skal vente med at tage kontakt til ”det værste er gået over”. Vi må vise tydeligt, at vi er der, så den sørgende ikke føler sig udenfor eller overset.
Giv rum
Der kan være mange, der sørger over det samme menneske samtidigt. Alle, som har mistet en nær, har en unik relation til den, som er borte. Sorgen er forskellig fra person til person. Vi må huske, at det er den sørgendes følelser, uanset hvad slags følelser det er, som er de, som gælder. Vores tanker og fortællinger er selvfølgelig også vigtige – men ikke vigtigst.
Vær tålmodig
Vis forståelse for, at enhver sørgende har sin egen sorgproces. Trøst ikke sorgen væk, og vis ikke frustration over at den sørgende ikke kommer videre. For sorgen har ingen ”Bedst-før-dato”, og der findes hverken normal eller unormal lang tid for sorgen. Nogen har behov for at fortælle samme historie om og om igen, og for nogen kan det være en vigtig del af det at forstå og bearbejde sorgen.
Annonce
