Af Stig Kongsted Hansen
Der står stadig LB Kram på facaden af forretningen på Kirkeallé i Gram, men forretningen har skiftet navn til TB kram. Der er også kommet nye ejer. For tre måneder år siden overtog Tine Hyllen Frederiksen butikken efter sin kæreste Brian Beier. Tine har den daglige drift af butikken, mens Brian stadig hjælper til i kulissen. Kram-butikker er for tiden meget populære, og det gælder også for TB Kram, som er inde i en god udvikling.
Stort varesortiment men Garn er favorit
Butikken startede under Corona for knap fire år siden, hvor der i starten blev solgt garn.
-Det meste vi gør i, er stadigvæk garn, hvor vi forhandler de kendte mærker både i butikken, på markeder og på nettet, fortæller Tine.
Butikken bugner da også med garn i alle mulige afskygninger samt strikke- og hæklepinde i alle mulige størrelser. Men 6510´s udsendte finder nu også meget andet på sin rundtur i butikken. Strømper, sko, håndmalede træskilte, køkkenudstyr, legetøj, lamper og sågar betonfigurer er en del af det meget varierede varesortimentet. Og det trækker kunder til fra nær og fjern.
Markeder og nethandel
-Når vi er ude på markeder og Krea-messer rundt om i Danmark, fortæller vi om, hvor butikken ligger, og så er der mange, som senere kigger forbi. Vi har kunder i alle aldre fra Esbjerg, Rødding, Ribe og endda helt fra København. De yngste kunder er kun14-15 år, for det er blevet ”in” hos dem at hækle og strikke igen, fortæller Tine.
Kunderne bruger butikkens facebookside til at se, hvad der er af gode tilbud, og så ringer de og bestiller varerne. Så en del af butikkens omsætning kommer fra nethandel. Og omsætningen i forretningen er god.
Fremtiden tegner lys
-Vi sælger rigtig godt og er tilfredse, så jeg er meget optimistisk med hensyn til fremtiden for vores forretning. Det meste garn i Danmark sælges på nettet, som vi også gør, men vi er en af få der også har en fysisk forretning, og det betyder meget. Mange vil stadig gerne se og mærke varerne, før de køber, fortæller Tine.
Butikken på Kirkeallé 21 har åbent mandag, onsdag og torsdage fra 12-17, og du kan læse mere på facebooksiden LB Kram.