I mange år har muren på kirkegårdens østside ikke haft det godt. Fugerne faldt ud, og det har været svært at få nye fuger til at binde til de gamle. Det er også en mur, der er meget udsat både for sol, vind og vejr.
Nu har eksperter fundet den helt rigtige blanding, så den nye mørtel binder til den gamle. Murer Jan Nielsen, der arbejder for Gram Murerforretning, har stået for udskiftningen.
Han fortæller:
- Det er et stort arbejde. Der skal pilles ud, renses af og fyldes op. Det er rigtig godt gammeldags murerarbejde, og det har taget over 10 dage. Men jeg nyder at arbejde med sådan noget gammelt og smukt murværk.
Jan mener, at muren er fra 1920'erne. Og selvom den nu er over 100 år gammel, så står den virkelig smukt.
/jg
Annonce