Skip to Content

Kastrup Forsamlingshus inviterer til westernaften

12. marts 2026 af
Kastrup Forsamlingshus inviterer til westernaften
6510NYT

Kastrup Forsamlingshus inviterer til westernaften

Der er lagt op til en festlig og anderledes aften, når Kastrup Forsamlingshus fredag den 27. marts inviterer til westernaften.

Fra klokken 18.30 til midnat kan gæsterne se frem til en aften med både mad, live musik og god stemning – alt sammen i western-tema.

”Vi vil gerne lave arrangementer, som samler folk til en hyggelig aften med god mad og musik. Denne gang har vi valgt at lave en westernaften, fordi det kan noget særligt og giver en sjov ramme om fællesskabet,” lyder det fra bestyrelsen i Kastrup Forsamlingshus.

Maden kommer fra Fole Høkerkro, og bestyrelsen håber, at mange har lyst til at være med.

Annonce


”Det skal være en aften, hvor man kan komme ud, få en god oplevelse og være sammen med andre. Vi håber, at både dem, der plejer at bakke op, og nye gæster har lyst til at være med,” siger bestyrelsen.

Entré, live musik og mad er samlet i én pris på 325 kroner pr. person.

Tilmelding skal ske pr. mail til kastrupforsamlingshus@gmail.com senest den 13. marts 2026, og der kræves forudbetaling i forbindelse med tilmeldingen.

”Vi glæder os til at byde velkommen til en stemningsfuld aften i forsamlingshuset. Nu håber vi bare, at folk vil finde cowboyhatten frem og være med til at gøre det til en rigtig god aften,” lyder det fra bestyrelsen.