Der er gang i julehandlen i 6510s butikker
Torsdag den 12. december stak vi hovedet indenfor i et par butikker for at høre, om der er kommet gang i kasseapparaterne, og om der er tilfredshed indtil videre med salget. Der var kun positive tilbagemeldinger, men julehandlen er jo ikke slut endnu, så husk du fortsat kan bakke op ved at handle lokalt.
Besøg i butikker
Vivi Schmidt” ved Vivi Schmidt
”: Julehandlen er ikke færdig endnu, men indtil videre er den gået fint. Jeg har jo allerede startet udsalg og min klare vurdering er, at salget ligger,
som det plejer i julemåneden, og det er rigtig godt.
”Moneh blomst” ved Susanne Dahl Boch:
Det er gået fint, som det plejer i
julemåneden, men vi er jo flyttet herned på Kongevej for fire måneder siden, og det har
bevirket, at vi har fået en del nye kunder, som kører gennem byen, så der er kommet flere ”strøjkunder”, som man kalder det.
”Dorthe Schmidt”, ansat i Arnum-el:
Det er gået godt. Det er startet stille, men er godt på vej. Mit indtryk er, at det ligner de andre år. I starten her har det mest været firmakurve, som er bestilt til julegaver til ansatte, og nu er det mere gaver, der handles af private, og det bliver nok tiltagende fra nu og frem mod jul. Folk er søde, glade og i godt humør. Det er rigtig dejligt.
”Haar Arkitekten” ved Sanne Laugesen:
Der er travlhed. Alle vil gerne se pæne ud til jul. Jeg er jo selv i forretningen, og er altid booket ud hele tiden, men december var
allerede booket ud i august måned. Så man skal være tidlig ude, hvis man vil have en
juleklipning.
”Røde kors” ved de frivillige Knud Ole Riis og Anette Lund:
Vi føler, der er mere travlt end i de andre måneder. Vi har jo mange juleting med en kæmpestor juleudstilling i
forhallen, og et bord inde i butikken her med genbrugs-julegaver af al slags. Vores
kollegaer har været meget gode til at finde spændende ting frem.
Handl lokalt
Alle butikkerne fortæller, at det er er en stor hjælp, hvis man handler lokalt. Det er en vigtig måned for alle butikker
Dagens låge er her:
https://www.6510nyt.dk/blog/lokale-nyheder-2/fjortende-december-dagens-lage-121
Annonce