For omkring fire år siden stiftede Fie Crone Precht en kaffeklub for 6510. Hun var tilflytter, og ville gerne mødes med andre. Hun besluttede derfor, at hun ville lave en kaffeklub, hvor formålet ikke var andet, end bare at mødes og snakke. Og det viste sig, at der var brug for kaffeklubben. Det blev til mange gode møder og snakke med folk fra alle aldersgrupper. I mellem tiden er Fie flyttet fra byen, men kaffeklubben lever stadig. Og en af tovholderne er Hanne Bergholt.
- Jeg syntes, det var ærgerligt, hvis klubben skulle dø. Der er mange, der ikke lige har en
hobby at mødes om, men som gerne vil mødes med andre. Vi mødes som regel en gang
om måneden til et stykke kage og en kop kaffe/the, og så ikke mindst en god snak. Det
sidste er det vigtigste - lige at få vendt stort og småt. Formålet er stadig det sociale.
Alle er velkomne i kaffeklubben, og man aftaler fra gang til gang, hvor man skal mødes.
-Der er både ældre, men også yngre mennesker, der gerne vil mødes. Det kan være svært at møde andre mennesker, når man flytter til byen, og specielt hvis man står udenfor arbejdsmarkedet eller ikke har hjemmeboende børn. Det kan også være, at man måske ikke kender så mange mere eller trænger til nye bekendtskaber. I vores kaffeklub er det i hvert fald hyggeligt og berigende at deltage, fortæller Hanne Bergholt.
Alle kan være med, og hvis du har lyst til at være med, så skriv gerne til:
Hannebergholt@hotmail.com eller ring på mobil 40268039.
Annonce