Gå til indhold

Hygge/gå rollator holdet inviterer flere til at gå med

14. oktober 2026 af
Hygge/gå rollator holdet inviterer flere til at gå med
6510NYT
| Ingen kommentarer endnu

Der er altid plads til flere på det populære hygge- og gå-hold, som hver tirsdag inviterer til frisk luft, godt samvær og en velfortjent kop kaffe.

Hver tirsdag formiddag snøres skoene – og for nogle gøres rollatoren klar – til en rolig gåtur i lokalområdet.

Allan Thomsen forklarer: Vi går hver tirsdag og starter ved Aktivcentret på Engparken (Kirkealle 22). Alle kan være med. Vi går ca. en timers tid og slutter altid af med en kop kaffe, som Ældresagen sørger for. Man behøver slet ikke at tilmelde sig, man dukker bare op, hvis man har tid og lyst.

Men selv for de veltrænede motionister, kan en bænk friste til at tage en lille pause. På denne bænk på Højmarken har man "verdens bedste udsigt".

Gå-holdet understreger, at der er plads til mange flere på holdet uanset om det er med eller uden rollator. Så kom som du er, og bliv en del af det hyggelige fællesskab!

  • Hvornår: Hver tirsdag kl. 10.00 (turen varer cirka en time).
  • Mødested: Aktiv Centret på Engparken (Kirkeallé 22).


Log ind for at efterlade en kommentar