Vejnavne gemmer ofte på spændende historier. Det gør
Brockenhuus-Schacksvej også.
Af borgerjournalist Karen Marie Mortensen
Vi har haft flere Brockenhuus-Schacker i Gram gennem tiden. Men en af dem, som faktisk boede her, var grev Adolph L. Brockenhuus-Schack.
I Sprogforeningens Almanak fra 1939 blev der bragt en nekrolog over ham. Den fortæller både om grevens liv, hans betydning for Gram og ikke mindst hans stærke nationale sindelag i Sønderjylland.
En nekrolog fra 1939
Med dyb anerkendelse af, hvad grev Brockenhuus-Schack har betydet for danskhedens bevarelse i Sønderjylland, bragte pressen budskab om grev B.-S.s død søndag den 7. august på Gram Slot.
Uagtet greven opnåede den høje alder af op imod 84 år, havde alderen dog ikke sløvet hans ualmindelige energi og arbejdskraft. Indtil sygdommen slog ham ned, drev han endnu, ved en bestyrers hjælp, sin store gård Nybølgård, hvor han omtrent hver dag kørte hen og førte tilsyn. Ligeledes stod teglværket og elektricitetsværket under hans personlige ledelse.
Men hvad der i særlig grad har gjort grevens navn bekendt, var hans stærke nationalfølelse, der i høj grad vandt sønderjydernes anerkendelse og agtelse. Undertegnede, der var hans jævnaldrende, har fra ungdommen kendt hans virksomhed på Gram.
Det første, jeg erindrer, er vel nok, at grev B.-S. og hans første hustru, grevinde Agnes B.-S., født Basse Fønss, i juli 1879 som nygifte kom til Gram og tog ophold på slottet en kort tid. Den første aften, de var der, samledes en stor skare af sognets beboere på slotspladsen for at hilse på de nygifte.
Der blev holdt taler, og da det begyndte at mørknes, bragtes der greveparret et fakkeltog, og mængden samledes på Møllepladsen, hvor faklerne kastedes i hob lige over for slottet. Men festen blev fortsat med at synge fædrelandssange.
Stemningen kom op i den lune og lyse sommeraften på højdepunktet. Det unge grevepar, der kom derovre fra vort rette gamle fædreland, stod ved et åbent vindue og så over på mængden. Genforeningshåbet, der levede i alles hjerter, havde vel også sin del, og båret af den nationale begejstring sprang Rasmus Hansen fra Kastrup op på den ikke fuldt udbrændte fakkelhob og udbragte et leve for vort fædreland, gamle Danmark.
Dette blev modtaget med jubel af forsamlingen. Men vi blev, som sædvanlig, overvåget af politiet, og Rasmus Hansen blev hurtigt revet ned af gendarmen fra den ikke helt bekvemme talerstol.
En af de største mærkedage for grev Brockenhuus-Schack og for alle godsets beboere var dog, da kong Christian X på sin uforglemmelige genforeningstur til Sønderjylland også gæstede Gram Slot.
Da samledes der hundreder af mennesker om slottet og overværede, at greven under splitflaget, som hans slægt i århundreder havde haft kongelig tilladelse til at bruge, modtog Danmarks konge. Den dag var der glæde både hos store og små.
Efter Genforeningen opholdt grev B.-S. sig stadig hvert år længere og længere tid på Gram Slot, men fast ophold der tog han først i 1927.
Den indrepolitiske udvikling i de senere år, som for de store jordejere var af indgribende betydning, følte greven meget smerteligt. Han har engang udtalt: “Jeg sælger bort af mine grundværdier, hvad jeg kan, for de tager alligevel.”
Fra samfundets side kan det vel herimod nok indvendes, at det er den rigtige udvikling, men for en mand som grev Brockenhuus-Schack, i hans stilling og hans alder, forstår man vel, at han måtte have svært ved at finde sig til rette med de nye forhold.
Det var vistnok også dette, der bestemte greven til at lade slottet med park og omgivelser frede, da han tvivlede på muligheden af vedvarende at bevare det i slægtens eje.
Grev Brockenhuus-Schacks kærlighed til sit fædreland og ikke mindst til Sønderjylland gav sig udslag på mange måder, ikke mindst ved Genforeningslegatet, han stiftede for unge sønderjyder.
Grams beboere kan også takke greven for, at byen har holdt sig gennem tyskertiden som en ren dansk by.
Nu har han fundet sit sidste hvilested i den slotspark, han selv fik fredet, og på så smuk en plet, som der kunne findes. Hans kiste står i en muret hvælving, og der er ladt plads ved hans side til hans efterladte anden hustru, grevinde Christine Brockenhuus-Schack, der var en datter af fhv. pastor Mathiesen, Brørup, den kvinde, der har gjort sit til at gøre hans sidste år lykkelige.
Ære være hans minde.
Ludvig Petersen
Slægten efter grev Adolph
Grev Adolph havde tre børn med sin første kone: en datter og to sønner. Den ene søn overtog Barritskov, og den anden overtog Giesegård.
Annonce
De havde ingen efterkommere, og derfor blev der oprettet et aktieselskab med grev Jens’ far, Keld, som bestyrelsesformand.
Indtil grev Jens overtog Gram Slot, var der igen ingen Brockenhuus-Schack, der boede der.
En lille historie fra arkivet
Her var en lille historie fra Gram og Omegns Lokalhistoriske Arkiv.
Arkivet har desværre ingen billeder af grevinden, der ligger begravet i parken. Portrætregistranten ved Det Kongelige Bibliotek har dog billeder af Adolph og hans første kone.
Arkivet holder sommerferie indtil 1. september. Men man kan altid kontakte Mona, hvis man har brug for oplysninger eller vil indlevere noget.
Mona kan kontaktes på telefon 23 81 59 50 eller på e-mail: mona-ravn@live.dk.
