Skip to Content

Hvorfor Gramstrup?

- hvorfor kan denne idé bare blive ved med at begejstre elever og personale?
12. marts 2025 af
Hvorfor Gramstrup?
6510NYT

Af borgerjournalisterne på Gram Skole - Jeppe og Zharlie, ansatte i Mediehuset


En festlig uge begynder med en solid forberedelse

I ugevis har Gram Skole summet af positive energier, som er brugt på at planlægge den

udgave af Gramstrup, som er den fjerde i rækken. Elever, som er ledere og ansatte, er

blevet fortrolige med fx økonomi (også bankens rolle), menuer, vores fornøjelsesbehov,

leverandørers on time-service, og om andre ydelser og services, som er forudsætningen

for at det hele kan fungere - fx affaldshåndtering.


En festlig start

Mandag blev den så skudt festligt i gang af vores viceborgmester, og forventningsfulde gik

vi elever til vores værksteder. Stemningen voksede i takt med, at værkstederne begyndte

at åbne. Når vi alligevel spørger: Hvorfor Gramstrup? ja, så er det netop fordi, vi synes, at

Gramstrup kan så meget:

Vores forståelse for fagene bliver bedre

I minisamfundet har alle en vigtig rolle. Rollen bliver vigtig, når vi i samarbejde i

værkstedet kan lave en vare, der kan sælges. Altså tjener værkstedet penge, som bruges

til at betale løn.


Lønnen skal vi leve af, fx til at købe mad og fornøjelser for.


Her er nogle udsagn fra eleverne:

- Gramstrup er det fedeste, fordi det er en fed måde at lære på.

- Man går bare og venter på Gramstrup i tre år. (fra elever i 3.-8. kl.)

- Gramstrup har altid været noget særligt for mig (fra elever i 7. kl. og 8.kl)

- Det er det fedeste, jeg har prøvet. (fra elev der ikke har prøvet det før).

… og derfor er Gramstrup så godt

Alle føler, at de er en del af Gramstrups samfund og har en vigtig rolle. Noget af det

vigtigste, vi tager med os, er erfaringer, som vi kan bruge i vores eget liv, og selvfølgelig i

vores næste Gramstrup, om tre år.

… og om lidt er det slut for denne gang


Åbent hus torsdag 16-20

Torsdag kommer Gramstrup-ugens højdepunkt, når byen er indbudt til at komme og

opleve vores miniby i arbejde. Som det fremgår af udsagnene herover, glæder vi os

allerede til den næste gang.


Hør interview her

Link til et interview fra Gramstrup:

TRYK HER



Annonce

Annonce