6510NYT har modtaget denne herlige fortælling fra Gram Lokalhistorisk Arkiv og Karen Marie Mortensen
Hvem har væltet Jerikos mure?
Er der nogen, der ved det?
Vi har i arkivet et bestyrelsesmedlem, der siger, at han engang bragede ind i en mur på en sæbekassebil. Men det er mange år siden, den slags køretøjer var det foretrukne transportmiddel. Nogen vil måske mene, at det så var ham, der var den lille rødhårede dreng fra fortællingen. Selvom han arbejder i arkivet, er han dog ikke så gammel …
“A ve et it, men det er it mæ!”
En lille profil fra Sønderjylland
Historien, der kommer nu, er fra en bog skrevet af Johan Severin Hansen, der hedder Den lille profil. Han blev født nede omkring Sønderbygade. Fadderen var fra København og skrædder. Efter genforeningen blev nogle sønderjyske håndværkere inviteret til København, og derved fik fadderen arbejde i Gram. Moderen var datter af en af dem, der arbejdede på savværket. Da Johan Severin Hansen fyldte seks år, flyttede familien til København.
Den lille bog rummer små fortællinger fra Sønderjylland. “Jerikos mure” har vi haft med i årsskriftet fra 2022, men der er sikkert nogle, som ikke har læst den – og historien er jo også ret aktuel.
Overhøring i bibelhistorie
I de såkaldte gamle dage var det almindeligt, at præsterne rundt omkring i landet overvågede religionsundervisningen i skolerne. Det skete på den måde, at den stedlige sognepræst én gang om året foretog en overhøring i bibelhistorie af skolebørnene.
Fra disse overhøringer findes der en hel mængde mere eller mindre morsomme anekdoter, som ofte vidner om et misforhold mellem præsternes akademiske og abstrakte teologi og skolebørnenes umiddelbare, tit naive, men ganske konkrete tankegang.
Fra Sønderjylland har jeg hentet en mundtligt overleveret anekdote om en sådan overhøring og dens følger. Som de fleste anekdoter er den muligvis ikke sandfærdig, men den er sandsynlig – og det er det vigtigste, når det gælder en anekdote.
(fortsætter under annoncen)
Annonce

Jerichow, Jeriko og en mur i Gram
Nede i Gram i Sønderjylland ligger et slot. For ca. fyrretyve år siden var der knyttet en inspektør ved navn Jerichow til slottet.
Nu skete det engang, at sognepræsten i Gram under en af sine sædvanlige overhøringer i bibelhistorie spurgte et af skolebørnene – en lille rødhåret laban – hvem der egentlig var, som væltede Jerikos mure?
Knægten så meget forvirret ud, næsten rådvild, men han svarede dog kækt:
“A ve et it, men det er it mæ!”
Præsten så desorienteret på drengen, før han gentog sit spørgsmål, men han fik kun det samme svar: Drengen vidste ikke, hvem der havde væltet muren.
Efter overhøringen, der ellers var forløbet nogenlunde, erklærede præsten sig i det store hele tilfreds med børnenes bibelkundskaber.
– Den eneste, sagde han til læreren, der ikke havde svaret, som han burde, var en lille rødhåret dreng i vinduesrækken, idet han på spørgsmålet om, hvem der væltede Jerikos mure, kun svarede, at det ikke var ham!
Læreren, der følte sig lidt beklemt ved denne kritik af en af sine elever, svarede, at han stod inde for, at drengen ikke løj, når han sagde, at det ikke var ham. Ja – så var det ikke ham.
Præsten blev mildest talt forfærdet over lærerens svar, og han gik dybt bekymret fra skolen.
Når sagen må i skolekommissionen …
En tid efter mødte præsten sognerådsformanden, der tillige var formand for skolekommissionen.
– Hør, sagde præsten, det står ikke så godt til med skolelærerens bibelkundskaber. Her forleden havde jeg en overhøring i skolen og spurgte bl.a. et af børnene – en rødhåret dreng – hvem det var, der væltede Jerikos mure. Ved De, hvad drengen svarede? “Jeg ved det ikke, men det er ikke mig!”
Senere foreholdt jeg læreren drengens svar, men han erklærede kun, at når drengen sagde, at det ikke var ham, så var det ikke ham. Jeg tror, fortsatte præsten, at vi bliver nødt til at tage dette op i skolekommissionen. Det går ikke an med så ringe en kristendomsundervisning.
Sognerådsformanden suttede tænksomt på sit store overskæg, inden han udglattende svarede:
“Åh, det vil jeg ikke synes om … og når læreren nu siger, at han står inde for drengen, så er det efter min mening lovligt hårdt at bringe det op i kommissionen. Og sådan en pjalt mur ka’ vel ikke koste alverden. Jeg foreslår, at kommunen betaler den!”
Præsten retirerede helt chokeret over almuens uvidenhed – men han kendte heller ikke slotsinspektør Jerichows havemur …
Kig ind på arkivet
Her var en lille historie fra Gram og Omegns Lokalhistoriske Arkiv. Vi har gang i mange ting, så kig gerne ind på arkivet om tirsdagen i åbningstiden.
Fakta: Gram og Omegns Lokalhistoriske Arkiv
Åbningstid
Tirsdag i arkivets åbningstid.
Besøg uden for åbningstid
Efter aftale.
Generalforsamling
Onsdag d. 5. marts i aktivitetslokalet.
Der er kaffe og lagkage, og vi viser billeder fra før murens fald.
















