Af borgerjournalist Stine Kristensen
I Sønderjylland kan man igennem hele sommeren opleve smukke haver med skønne blomster, passet og plejet af dedikerede havefolk. Hvad er det, der gør, at man får lyst til at stå med hænderne i jorden eller rive og hakke om kap med ukrudtet? Det vil vi prøve at finde ud af.
I vores nye serie om haver i 6510-området har vi besøgt mennesker, som vil fortælle om deres have og de glæder og udfordringer, de oplever her. Om yndlingsblomster og planer for fremtiden – lige uden for deres egen dør.
En have med historie
Vibeke Ibsen tager imod mig på gårdspladsen og er klar til at vise rundt i sin skønne landhave lidt uden for Fole.
– Da vi flyttede ind i 1996, var haven meget enkel, og der var mest græs og hæk. Der, hvor der nu er køkkenhave og bærhave, græssede kalvene lige op ad huset. Sidenhen blev ”kalvefængen” til fodboldbane, og da børnene flyttede hjemmefra – ja, så udvidede haven sig bare stille og roligt, fortæller Vibeke.
Haven ligger højt, og i godt vejr kan man se helt til Ribe Domkirke. Der er en skøn udsigt ud over markerne og de 10 får, som græsser fredeligt lidt herfra.
Planter med historie
Vi sætter os på bænken under den store Margrethe-eg, der står ud mod marken. Jeg får en fornemmelse af, at alle planter her i haven nærmest har en historie – lige fra de fleste af træerne til de mange stauder og løgplanter. Vibeke har fået de fleste rundt omkring fra familie og venner og har formået at sætte dem de rigtige steder, så de har fået gode betingelser.
– Da jeg blev 30, lød startskuddet til min haveinteresse. Jeg fik en masse planter i gave, og det var det helt rigtige tidspunkt for mig. Stille og roligt udviklede haven sig med læhegn, små kroge og masser af bede, fortæller Vibeke.
Medicinske planter
Mange af Vibekes planter er nogen, som har været brugt som medicin før i tiden.
– Akelejen, som er min absolutte yndlings, blev bragt hertil med munkene. Den ses tit omkring klostre og gamle haver og blev på den tid brugt som middel mod alskens lidelser, som f.eks. pest, bylder, udslæt, dårlig hals, gigt og lus.
I Vibekes have blomstrer den villigt og ses i flere forskellige farver rundt omkring.
– Jeg synes, de medicinske planter er meget interessante og nyder at gå i urtehaver – f.eks. i Gram Slotspark eller andre steder, hvor der er etableret bede med planter og beskrivelser.
Den nordiske have
De hjemmehørende planter har også fået sit fokus i haven. Måske er det netop den vinkel, som gør Vibekes have så frodig og ”nem” at få til at lykkes?
– Jeg har nære venner i Australien og har besøgt dem en del gange. Dernede har man meget fokus på hjemmehørende og invasive arter. Det fokus har jeg taget med mig herop og har helst planter i haven, som naturligt hører til i det nordiske, fortæller hun.
Den nordiske have viser sig også, når Vibeke fortæller, at hun indimellem ser en plante i naturen, som hun henter ind i haven. På den måde udviskes grænserne lidt, og haven bliver en naturlig del af landskabet. Det giver en ro og en balance, som tydeligt mærkes i haven.
Man må bare prøve sig frem
Vibekes råd er, at man bare må prøve sig frem – flytte rundt, rive op og prøve igen et nyt sted.
– Det er ikke så farligt. Man må bare prøve, rive op, plante et nyt sted og nogle gange bare undres over, hvad der gror. Man kan læse en hel masse, men jeg har mest brugt ”learning by doing”, fortæller Vibeke.
Fremtidsplanerne er lidt vævende. Måske et væksthus – og så alligevel noget andet: en vin, som måske får lov til noget, nogle gamle skodder, som sikkert kan bruges. Vibekes evne til at prøve sig frem ses overalt, og det får denne have til at virke som et levende sted, der altid er i bevægelse.
