Borgerartikel af Stile Kristensen
I Sønderjylland kan man opleve haver hele sommeren
I Sønderjylland kan man igennem hele sommeren opleve smukke haver med skønne blomster, passet og plejet af dedikerede havefolk.
Hvad er det, der gør, at man får lyst til at stå med hænderne i jorden eller rive og hakke om kap med ukrudtet?
Det vil vi prøve at finde ud af i vores nye serie om haver i 6510-området, hvor vi har besøgt mennesker, som vil fortælle om deres have og de glæder og udfordringer, de oplever her. Om yndlingsblomster og planer for fremtiden – lige uden for deres egen dør.
Selv anlagt hele haven
Mona Becks have, som ligger for enden af en villavej, byder velkommen med en smukt anlagt forhave, som hun i sin tid selv har designet. Mona tager imod i sensommersolen på denne smukke formiddag midt i august, hvor der stadig er mange blomster i bedene.
– Da vi flyttede hertil for 28 år siden, startede vi helt fra bunden. Vi købte stauder, buske og træer og anlagde bede rundt omkring. Der var ikke rigtig noget at starte ud med, så vi måtte bare i gang, fortæller Mona.
Blomster hele året rundt
Mona og hendes mand Peter flyttede i sin tid fra deres landbrug, da deres søn skulle overtage, og Mona har i mange år holdt haven. Hun har haft en frihed i, at hun kunne anlægge haven fra bunden.
– Jeg har tænkt meget over, at jeg gerne vil have blomster i haven hele året rundt. Hvis jeg synes, der mangler nogen et sted, så flytter jeg en staude. Det skal man ikke være nervøs for at gøre, smiler Mona.
Peter supplerer med en anden vigtig ting for ham:
– Der skal være forskellige steder, man kan sidde i haven. På den måde ser man haven fra forskellige vinkler og lægger mærke til nye ting hver gang.
Interessen fra sin far
Mona har haft interessen for haver lige siden hun var barn og gik med sin far ude i haven.
– Når min far kom hjem fra arbejde, fortalte jeg ham, at jeg f.eks. havde flyttet en staude et nyt sted hen eller gjort noget andet på egen hånd, og han roste mig og motiverede mig altid.
På gården, hvor familien drev landbrug, havde Mona også både køkkenhave og blomsterhave, så det har altid været en del af hendes liv.
En særlig blomst
Mona viser mig sin fineste lilje, som hun er specielt glad for.
– Liljerne har en smuk form, nogle flotte farver og en dejlig duft, fortæller hun. – Jeg synes, de er meget flotte.
En anden favorit er sommerfuglebusken, som hun og Peter nyder fra et af deres hjørner i haven.
– Vi snakker tit om, hvor dejligt det er med alle de sommerfugle.
Skovsti lige udenfor haven
Går man ud af en lille åbning, kommer man direkte ud på den sti, der går fra Tiset til Gram.
– Den sti kalder man Dødemandsstien, fortæller Mona. – For flere hundrede år siden var stien en vigtig transportåre mellem de to byer. Der var jo ingen kirke i Tiset og heller ingen anden vej, så de døde, som skulle begraves i Gram, blev kørt her forbi med hestevogn.
I dag benyttes stien af vandrefolk og cyklister, og det forstår man godt, når man ser de høje træer stå smukt langs stien.
Nyt projekt
Ved spørgsmålet om nye projekter i haven fortæller Mona, at det hun skal i gang med, slet ikke er her. Den smukke have og det tilhørende hus er sat til salg, og Mona og Peter skal snart flytte i andelsbolig, hvor en ganske lille have skal tilplantes.
– Det her bliver efterhånden lidt for meget. Stort hus og stor have, og vi er kun to mennesker. Peter har foreslået en havemand, men den tanke kan jeg slet ikke affinde mig med. Skal jeg sidde og kigge ud på, at andre arbejder i min have? Så er det jo ikke rigtigt min have længere, siger Mona eftertænksomt.
De mange år i haven kan ses i de smukke blomster, buske og træer. Men Monas udtalelse viser også, at haver gror – ikke bare uden for vinduet, men også indeni de mennesker, der passer på dem.
Nu skal nye, friske mennesker snart passe på Monas have – forhåbentlig i mange år frem.
Annonce
