Af Borgerjournalist Stine Kristensen
Hvordan forbereder man sig på en Grand Prix gudstjeneste? Ja, det kommer jo an på, hvem man spørger.
Går man til kor, øver man sin stemme og graver dybt i klædeskabet efter glimmer.
Er man musiker, pudser man de sidste akkorder af og finder guldjakken frem.
Er man præst, vælger man sammen med organisten en masse fede grand prix sange ud, og får dem perfekt kædet sammen med en historie om tro, håb og kærlighed.
Som korleder, laver man hurtigt et arrangement for kor, hvis ikke lige der findes et multitalent, som man jo er.
Er man Lise Håvik, siger man intetanende ”ja” til at komme forbi og synge i kirken.
Og er man kirkegænger, støtter man op om det mest vanvittige tiltag, der længe er gjort i 6510
området. Man ved det godt, det er egentlig svært at forberede sig helt, for hvordan skal det hele nu gå??
Kl. er 11:45 søndag formiddag.
Musikere, korleder, gospelkor og præst er ved at indfinde sig. Stemningen i kirken er lettere
anspændt, og Johannes kan ikke lade være med at sige: er det her nu en god ide? Det finder vi ud af.
Jeg baner mig vej mellem ledninger, kabler, slik og saltstænger og spørger ham om det, man ikke kan lade være med at spørge om: Hvor er Gud i en grand prix gudstjeneste?
Med et glimt i øjet svarer han: - Gud er alle steder. Og heldigvis er folkekirken rummelig. Jeg ved godt vi kører den til grænsen, men jeg synes, det er en god ide en gang imellem. Måske får vi andre kirkegængere at se i dag. Folk som nyder den gode musik, og som kirken pludselig bliver relevant for. Det vil folkekirken gerne have.
Er der noget, som du kan være en smule nervøs for i dag? Johannes svarer lettere stresset: - jeg skal synge duet med selveste Lise Håvik, og det er lidt udenfor min komfortzone. Jeg plejer ikke at synge solo, medmindre jeg er fuld, og det er jeg ikke i dag.
Korleder Lasse er i fuld gang med at gøre klar og prøve de sidste ting af med sit dygtige band, men er ellers som altid, rolig og afslappet.
– Vi har prøvet det før, fortæller han. I 2019 holdt vi en Shu-bi-dua gudstjeneste her i kirken. Det vidste vi heller ikke, hvordan skulle gå, men det gik heldigvis også fint. Det er sjovt at lave noget som det her, og så have Lise Håvik med, det er jo bare godt.
Backstage har koret indfundet sig, og venter på at skulle på scenen. Bettina og Helga glæder sig og er også spændte. – Vi håber der kommer nogen, som har lyst til at høre det. Det betyder jo meget.
Mette, Eliza, Lis, Ursula og Lene tænker også lidt på publikum. -Vi har hørt der kommer mange, vi gør os umage, og så må vi bare have en fest, siger damerne.
I herregruppen er stemningen lettere anspændt. Under generalprøven fandt korleder Lasse på at to personer skulle fyre konfettirør af midt under en sang. Og to x Finn blev valgt til opgaven. Men det var ikke det hele. Begge to skal nu indgå i koreografien sammen med Lise Håvik, som vil gå med dem begge under armen. Det er næsten for meget. Finn udtaler:
- Jeg tror vi glemmer hele teksten, det er lidt overvældende at skulle gå der med Lise. De andre i herregruppen fortæller, at de sagtens kan klare, at det var Finn og Finn der blev valgt. – vi er ikke misundelige, slet ikke. Vi synes bare det er lidt useriøst.
Jeg finder Lise Håvik i VIP – afdelingen, i gang med at spise en æggesandwich. Der er tænkt på det hele til dagens stjerne. Hun tager dagens opgave med professionel ro, selvom hun er spændt på, hvordan det skal gå.
-i min mangeårige karriere, har jeg aldrig været med til noget lignende, udtaler hun. – Det er det fedeste, og jeg glæder mig meget.
Lise fortæller, at hun ikke var forberedt på, hvor meget dét at vinde grand prix et i 1986 har påvirket hendes musikkarriere.
– De her sange, dem husker folk. Det er dem de vil høre, og jeg skal altid synge: Du er fuld af løgn, lige meget hvor jeg skal synge, fortæller hun. – Det er utroligt så mange døre det har åbnet for mig, og for alle os, som var med i 80érne. De lidt ældre grand prix sange kan jeg også rigtig godt lide: f.eks. Dansevise og To lys på et bord. De er poetiske på en meget fin måde, synes jeg.
Tilbage i korafdelingen er kormedlemmerne ved at bryde op. Klokken er mange og om lidt skal de stå klar på scenen. Er det nu en god idé? Det vil tiden vise.
