Skip to Content

Gram Og Omegns Pensionistforening er for alle

16. november 2024 af
Gram Og Omegns Pensionistforening er for alle
6510NYT

Artikel af Borgerjournalist Stine Kristensen

Vejret er gråt i gråt på denne novemberdag, men formand Ursula Becker tager glad i mod til en lille snak om en af hendes store interesser: Gram og omegns pensionistforening.


Pensionistforeningen, som er åben for alle, uanset alder, er et hyggeligt samlingspunkt for op mod 300 medlemmer, som mødes ti gange i året. De syv gange foregår det i Gram

Fritidscenter, en tirsdag eller torsdag eftermiddag. Her er der forskellige arrangementer på tapetet. Det kan være underholdning eller et foredrag. Ved nogle arrangementer serveres der kaffe og kage, og andre gange spiser man sammen, f.eks. gode retter som stegt flæsk med persillesovs.


Tre gange årligt tager medlemmerne på en udflugt med bus, og det kan være til natur-

eller kulturoplevelser i det sønderjyske.


Foreningen blev stiftet i 1943, og er vokset støt siden. Siden april 2024 er hele 30 nye

medlemmer kommet til, men Ursula Becker vil gerne have endnu flere med:

”Foreningen udgør et vigtigt socialt samlingssted. Vi hygger os, snakker med dem vi

kender, og møder nye mennesker. Medlemmerne er ikke kun ældre mennesker, men også Førtidspensionister og efterlønnere. Det betyder at foreningen er et levende og

spændende sted, med mange forskellige mennesker. Vi har et lavt årligt kontingent på 50

kr., og det bliver der ikke rykket ved. Alle skal kunne være med. Til aktiviteterne har vi et

medlemsbeløb på mellem 50 og 500 kr. for medlemmer der deltager i aktiviteten.”


Hvis nogen har lyst til at høre mere om foreningen, eller måske blive medlem, er man

velkommen til at ringe til Ursula Becker på tlf.: 2320 8274, eller finde deres Facebook

side: Gram og Omegns Pensionistforening.

Annonce