Det er mandag morgen. Solen skinner både inde og ude, og der er smil på
alle læber. Ældre seniorer kommer ind ad døren som perler på en snor.
Humøret er højt, og snakken går i alle hjørner, inden man skal til holdtræning
på et af de 26 tilbud, der findes fra mandag til lørdag i Centeret.
Balance og bevægelse
Journalisten følger med ind til træning i ”Balance og bevægelse”, hvor Gerda
Feddern med kyndig hånd, fører slagets gang. I løbet af 30 minutter føres de
15 seniorer gennem et hav af øvelser, hvor hele kroppen gennemarbejdes og
alle kropsdele bliver aktiveret. Der spores dyb koncentration hos deltagerne
gennem hele forløbet, og da Gerda har afsluttet seancen med den sidste
øvelse, bryder snakken løs, mens deltagerne forlader lokalet, for at sludre og
hygge nede i café-området.
Birgit Hvid: Jeg har været med siden starten for 30 år siden. Jeg er med på flere hold i løbet af ugen. Jeg får balance i kroppen og får meget ud af det socialt hernede. Det betyder meget for folk, at man sidder og hyggesnakker hernede.

-Vi har 150 seniorer, der deltager på de forskellige hold i løbet af ugen. Der er
kredsløbstræning, styrketræning og fællesøvelser. I snit møder der ca.15 ind
til træning på holdene, hvor kønnene er blandet. Men vi har også et decideret
”mandehold 60+”, og det er vigtigt. Når mænd stopper med at arbejde, sætter
de sig tit foran fjernsynet og ender ofte med at blive triste. Så det er vigtigt, at
vi får dem herop og træne, og det har vi succes med, fortæller Gerda
Feddern, inden hun sætter kursen mod næste lokale for netop at lave stole-
og snorgymnastik med ”Mandeholdet”.
Fortsætter under annoncen
Annonce
Gerda og Keld Feddern søsatte projektet ”Gram Motionscenter” for 33 år
siden, inden de i 2020 overgav nøglerne til brugerne i centret, som stiftede en
forening for at drive det succesfulde sted videre. Bestyrelsesmedlem i
foreningen ”Gram Motionscenter”, Sara Sylvester, der netop har deltaget i
dagens ”Balance og bevægelse”, slapper af efterfølgende i caféen med kaffe
og snak, og fortæller.
-Vi lagde ud i 2020 med dårlig økonomi på grund af energikrise og Corona.

Mogens Sylvester: Jeg har været med i over 20 år. Jeg er med for at holde mig i gang. Jeg får god træning og velvære. Jeg er ikke så meget med i det sociale, da jeg ofte tager hjem og løber en tur bagefter.
Men krisen gik over, og vi fik solceller på taget, så nu kører det hele derudaf.
Vi har en daglig leder, rengøringshjælp, 20 frivillige instruktører og et godt
samarbejde i bestyrelsen. Men vigtigst af alt, så stortrives medlemmerne her.
Det er helt vildt, som det emmer af god stemning altid. De 350 medlemmer,
heraf 150 seniorer, nyder tydeligvis livet i centeret, hvor kombinationen af
fysisk træning og det sociale går op i en højere enhed. Vi har ført
foreningsånden videre efter Keld og Gerda, fortæller Sara Sylvester.
Den store succes i ”Gram Motionscenter” tiltrækker kunder fra hele 6510
området og langt ud over grænsen. Det er nærmest en metropol for sundhed
og velvære i midtlandet.
VOXPOP
Hvorfor deltager du i Seniortræningen i Gram Motionscenter:
Jens Hansen: Jeg skulle op på et bord for at ordne en lysekrone og blev svimmel. Det ville jeg sgu` ikke finde mig i, så derfor startede jeg heroppe. Jeg er aldrig svimmel mere, og er mere fleksibel og stærkere. Socialt er det jo rigtig fint.
Birgit Hvid: Jeg har været med siden starten for 30 år siden. Jeg er med på flere hold i løbet af ugen. Jeg får balance i kroppen og får meget ud af det socialt hernede. Det betyder meget for folk, at man sidder og hyggesnakker hernede.
Mogens Sylvester: Jeg har været med i over 20 år. Jeg er med for at holde mig i gang. Jeg får god træning og velvære. Jeg er ikke så meget med i det sociale, da jeg ofte tager hjem og løber en tur bagefter.
Ellen Marie Møller, 91 år: Jeg hoppede ned fra briksen på sygehuset forleden. Lægen stod med ryggen til og blev chokeret, da han vendte sig om. ”Hvordan er du kommet op? Du går til gymnastik, sagde han overrasket”, hvilket jeg kunne bekræfte. Og jeg kunne selv hoppe ned, fordi jeg har været med her i Gram Motionscenter i 20 år. Det er derfor, jeg er så mobil. Det er så dejligt. Bare jeg kommer ind ad døren heroppe, så bliver jeg glad.
Bent Meilandt: Stolegymnastik er fantastisk. Jeg får mig rørt, og får en masse ud af det socialt. Jeg kommer to gange om ugen i sommeren, og om vinteren kommer jeg næsten hver dag. Jeg er stoppet med at arbejde, og så er det vigtigt at få sin tid fyldt ud.