Gram højskole er klar til at rejse ud i verden
På Gram højskole er der travlhed i disse uger. Udover at være hjem for 26 elever, der er på højskole i 3-5 måneder og huse mange kursister, der hver uge er på højskole i Gram, er der også ved at blive gjort klar til højskolens nyeste tiltag: ”Ekspedition – mig i verden.”
Og hvad er det så for en ekspedition?
Det er højskolens nye linje for de elever, som er på højskoleophold i op til 5 måneder.
”Ekspedition – mig i verden” kombinerer højskolelivet med en 4 ugers rejse til Indonesien, så unge mennesker, har mulighed for både at komme på højskole, men også at rejse ud på en dannelsesrejse og lære om andre kulturer og ikke mindst lære sig selv mere at kende.
”Vi har lavet et samarbejde med ”Rejsefællesskabet”, der er etableret af 3 unge mennesker, som alle har været ude at rejse i mange år – deriblandt Indonesien. Det samarbejde glæder vi os meget til, for det giver Gram højskole et stærkt ben at stå på, fortæller forstander Jacob Buris Andersen.
”Vi kombinerer rejsen til Indonesien med de fag vi i forvejen har, som er keramik, naturkraft og tekstil. Så eleverne kommer både til at være en del af det almindelige højskoleliv, men de der har lyst får koblet rejsen til Indonesien på. Så rejsen til Indonesien bliver ikke bare en badeferie. Eleverne kommer til at opleve hvordan man i et andet land arbejder med formgivning, tekstil og madkultur, akkurat som de har gjort hjemme på højskolen i Gram”, fortsætter Jacob Buris Andersen.
”Ekspedition – mig i verden” går i luften fra den 11. januar 2026, hvor de første elever starter på forårssemesteret på Gram højskole. Så der vil helt sikkert til at være flere unge mennesker til at lyse op i bybilledet i de kolde vintermåneder.
For mere information kontakt Sanne Brodersen på 20 36 94 48













