Af Gerda Feddern
Frivillig Fredag med foreningsmesse
og fællesspisning sammen med Sønderjyske
mesterskaber i Fællesskaber
Frivillig Fredag i hele landet
Over hele landet markeres Frivillig Fredag med arrangementer og mulighed for at engagere sig i sit lokalsamfund.
Hyldest til frivilligheden
På Frivillig Fredag fejrer vi frivilligheden og hylder de lokale frivillige, der hver eneste dag gør en forskel for deres sag, deres medmennesker og deres lokalområde.
”Frivillig Fredag sætter fokus på de frivilliges aktiviteter og giver muligheder for at invitere endnu flere ind i fællesskaberne.”
Frivillig Fredag i 6510
Frivillig Fredag er i år fredag den 26. september 2025 kl. 16:00-19:00 på Gram Slot.
Sundhedsfremme i 6510 er tovholder på Frivillig Fredag i 6510-området og inviterer til foreningsmesse og fællesspisning.
Fællesskabs Festival
Da der i år er datosammenfald mellem Frivillig Fredag og Sønderjyske Mesterskaber i Fællesskaber (SMF), slås festlighederne sammen til en kæmpe Fællesskabs Festival.
Alle foreninger og organisationer i 6510 – eller foreninger/organisationer med relation til 6510 – inviteres til at være med.
Det er gratis for foreninger at deltage og få en stand.
”Vi håber, at rigtig mange foreninger tilmelder sig og viser og fortæller, hvad netop deres forening har at tilbyde, laver aktiviteter og får en snak med besøgende.”
Her får du chancen for at høre mere om de frivillige foreninger i lokalområdet. Hvem ved – måske får du lyst til at prøve en ny foreningsaktivitet.
Musik, mad og fællesskab
Foruden messestandene og aktiviteter bliver der musik, mad og drikke, en hoppeborg – og ikke mindst masser af hygge og fællesskab.
Det hele foregår i og omkring lokaler ved den Holstenske Lade på Gram Slot.
(fortsætter under annoncen)
Gratis spisebilletter
Sundhedsfremme i 6510 arbejder med eget budget og har ansøgt fonde om midler, så der kan uddeles gratis spisebilletter.
Nordea-fonden og §18 har bevilliget midler, så der nu kan uddeles 300 gratis spisebilletter fra kl. 16:00 – primært til børnefamilier.
Spisebilletterne fås ved indgangen og hos nogle af de lokale foreninger.
Der er mad fra kl. 17:00-18:00.
Aftenarrangement med Per Vers
Efter Frivillig Fredag er der mulighed for at deltage i aftenarrangement i Den Holstenske Lade kl. 19:00 – med bl.a. Per Vers.
Gratis billetter hertil fås på www.smf-festival.dk.
Praktiske oplysninger
Vi håber at se dig den 26. september til Frivillig Fredag og Sønderjyske Mesterskaber i Fællesskaber.
Foreninger og organisationer tilmelder sig på:
📧 sundhedsfremmei6510@gmail.com
Spørgsmål kan rettes til:
📞 Gerda Feddern, formand for Sundhedsfremme i 6510 – tlf. 26313306
📞 Mathias Toft Nielsson, projektleder på SMF – tlf. 51824152
Program:















