Den gamle præstegård
-Det var på nippet til at falde sammen i 2015. Det regnede ind flere steder og husets el fungerede overhovedet ikke, fortæller Tonny Schou, da han tager i mod i gårdspladsen.
Alligevel valgte Tonny at leje huset i 2015 i 1,5 år, inden han købte det.
-Vi havde et hus i Arnum, som vi lige skulle have solgt først, men vi påbegyndte istandsættelsen, og i 2018 kunne vi flytte ind, og derefter fortsatte arbejdet, mens vi boede her, fortæller Tonny.
Vi bevæger os den næste times tid rundt i det 470m2 store hus, hvor Tonny fortæller om husets spændende historie og funktioner, siden det blev bygget i 1913. Blandt andet var tyske soldater indkvarteret i konfirmandstuen under 2. verdenskrig, og en sygeplejerske havde patienter fra Hviding, som skulle udsluses i 70`erne og meget, meget mere spændende historie. Men ud over historien fortæller Tonny også om de gennemgribende renoveringer, han har foretaget gennem ni år.
Renovering
-Vi har renoveret alt fra A-Z. De 470 kvadratmeter er nænsomt renoveret med hensyn til historien, og med hensyn til at forene nyt og gammelt, fortæller Tonny, der også er stolt over, at huset i 2020 blev præmieret fra foreningen By & Land i Haderslev for nænsom renovering.
Og det er ganske enkelt enestående, hvad der er lavet i det hus. Det kan ikke beskrives. Det skal ses og mærkes med alle sanser. Meget er nyt, og gammelt er renoveret, så alt går i fint spænd med hinanden. Man kan undre sig over, hvad der har motiveret Tonny undervejs.
-Jeg er sådan bygget, at jeg godt kan lid projekter. Da jeg så det her for ni år siden, tænkte jeg, at det var en udfordring, jeg ikke kunne sige nej til, fortæller Tonny.
Artiklen fortsætter under annoncen
Annonce
Nu skal de sælges
Men nu har Tonny besluttet at sælge huset, som han i sin tid købte for 500.000 kr. Han har ofret 4,5 million kroner på renovering, så prisskiltet på huset er knap 5 millioner kroner.
-Vi skal bare have pengene hjem, så er vi glade. Rigtig mange har været inde og se på det, og der har bl.a. været interesse fra udlandet, så vi må se, slutter Tonny Schou.
