Af borgerjournalist Sabine Rytz
Den 23. oktober 2025 inviterer Gram Fritidscenter til et personligt og rørende foredrag om at være pårørende til en demensramt. Her deler Sabine Rytz sin egen historie – en fortælling om kærlighed, tab, styrke og mod.
Et forløb med min far
Jeg holder foredrag, fordi jeg har været igennem et forløb med min far som nærmeste pårørende.
Min far er Torben Rytz. Han er opvokset i Brændstrup, men har siden boet her i Gram.
Han har tre døtre, hvor jeg er den ældste i flokken.
Han fik i 2021 diagnosen frontotemporal demens og Alzheimers. På det tidspunkt var han 55 år, og jeg var 25 år. Jeg hjalp min far med alt, hvad jeg kunne, og var i dialog med ham flere gange dagligt.
I 2023 flyttede jeg tilbage til Gram for at være tættere på ham og dermed have nemmere ved at hjælpe. Min far er mit et og alt. Han har altid været min største støtte, min klippe og mit forbillede. Jeg ved, han har gjort alt, hvad han kunne for mig igennem hele min barndom – og derfor vil jeg nu gøre alt, hvad jeg kan for ham.
Hverdagen med sygdommen
Min far kom først i fleksjob og herefter på førtidspension som 57-årig – blot to år efter diagnosen.
Han lærte hurtigt vejen hen til mig i Gram at kende og kom på besøg hver dag, ofte mere end én gang. Jeg lavede mad til ham og bagte kage. Nogle gange skulle vi også lige hjem til ham og lede efter hans pung eller fjernbetjening, hvis det var blevet væk.
Jeg kørte ham altid hjem om aftenen og satte ham af, så jeg kunne tjekke huset og køleskabet og se, om alt var, som det skulle være.
Jeg holdt styr på alt for ham – aftaler, indkøb, økonomi og meget mere.
Vi var på mange ture til sygehuset og lægen, og efter hver tur tog vi altid ud at spise. Fars livret var stjerneskud, så vi har været rigtig mange steder og fået stjerneskud. Jeg har altid hygget mig, når jeg var sammen med min far. Han havde humor – og den forsvandt aldrig.
De svære grænser
-
oktober 2024 flyttede han på Højmarken her i Gram, hvor jeg besøgte ham hver dag.
Mine egne grænser blev brudt mange gange i forløbet. Jeg havde hele tiden tænkt, at jeg ville hjælpe ham med alt – bortset fra bad og toiletbesøg.
Men da han en dag stod og havde tisset i bukserne, var der ikke andet at gøre. Jeg hjalp ham i bad.
Han begyndte at blive rigtig dårlig nogle gange og blev kørt med ambulance. Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, for at komme om til ham og tage med i ambulancen.
Det sidste farvel
Den 23. juni 2025 fik han lægebesøg på plejehjemmet. Jeg fik her valget:
Skulle han indlægges og have sonde og drop – eller skulle han have plejepakken?
Jeg vidste ikke præcist, hvad plejepakken var, men lægen forklarede, at det var lindrende medicin, og at det som regel gik hurtigt, når man fik den. Jeg tøvede ikke et sekund – min far skulle have plejepakken.
Han levede ikke længere et værdigt liv, og jeg vidste med sikkerhed, at det ikke var et liv, han selv ville have valgt.
Fra han startede på plejepakken, gik der 13 timer, før han sov ind den 24. juni 2025 – kun 59 år gammel.
Et savn, der gør ondt helt ind i knoglerne
Nu står jeg tilbage med et kæmpe savn – et savn, der nogle dage gør ondt helt ind i knoglerne.
Han er den bedste mand, jeg nogensinde har kendt, og den bedste far, jeg kunne forestille mig.
Han vil for altid være mit helt store forbillede.
Berøringsangst og vigtigheden af at tale om det
Jeg har igennem hele forløbet oplevet en stor berøringsangst. Venner fik svært ved at besøge ham, og mange vidste ikke, hvad de skulle stille op. Han havde ellers mange gode venner og veninder, men der var to, som blev ved at besøge ham og være der gennem hele forløbet.
Jeg ønsker at italesætte, hvordan det er at være pårørende og stå med alt ansvaret – og hvordan man som ven eller familie kan være omkring et menneske med demens.
Det er et sårbart, men vigtigt emne. Mange mennesker får demens tæt ind på livet gennem en bedsteforælder, forælder eller ven, og derfor er det vigtigt, at vi ved, hvordan vi kan begå os i sådan en situation.
Jeg vil derfor gøre mit bedste for at give et indblik og dele nogle refleksioner fra det forløb, jeg selv har været en del af.
Annonce
