Skip to Content

Fire tons ord

- mange tanker er blevet til fire tons ord
12. november 2024 af
Fire tons ord
6510NYT

Af borgerjournalist Sanne Brodersen


Meget tidligt forleden morgen blev jeg ringet op af en fragtmand, der sagde, at han ville

være i Gram inden for få minutter. Om der var et særligt sted jeg gerne ville have læsset

min bestilling af?


I en fart fik jeg noget overtøj på, mine slidte træsko stod først for og så ellers i fuld galop

over til fragtmanden og den 16 meter lange lastbil, der holdt med dagens leveringer til det syd- og sønderjyske.


Jeg vidste godt hvad det var, han havde med, og kunne næsten ikke vente med at få

åbnet den første papkasse for at tage min nye bog i øjesyn.


”Så nu har jeg leveret 4 tons”, sagde chaufføren.


”Hold da op” svarede jeg. ”Så står der 4 tons ord på de 6 paller der! Det er alligevel en

slat.”


Og 4 tons er mange ord. Ord, der første var tanker inde i mit hoved, men nu havde fået

fast form.


Og tankerne har jeg tænkt, fordi jeg er så heldig at bo og leve i Gram. En by, hvor der er

højt til loftet, dybe rødder, en natur, der kan tage pusten fra enhver af bare skønhed og en masse spændende mennesker, der gennem årene har inspireret mig til at tænke disse tanker, jeg nu havde fået leveret som bøger.


Uden Gram og uden en skør idé om at købe et slot, så var jeg aldrig blevet vækket af en

fragtmand, der kom med 4 tons ord til mig.


Så jeg er hver dag taknemmelig over at bo i en by som Gram, der har så meget og giver

så meget.


Derfor er dørene også åbne for alle Grammere den 15. november fra kl. 14.00 – 16.00, når der er boglancering på Gram Slotskro.

Annonce