Fint besøg på Gram Skole
Tirsdag formiddag var der fint besøg på Gram Skole. Borgmester Mads Skau havde sat hele tre timer af til at se skolen og høre om de mange ting, der sker på skolen.
(artiklen fortsætter under billederne)
En skole med mange muligheder
Skoleleder Majbrit Schmidt fortæller:
Gram Skole er på mange måder noget helt særligt i Haderslev Kommune. Dels er vi en af de få skoler, der har klasser helt fra børnehaveklasse til 9. klasse. Dels arbejder vi i klynger, så to klasser ofte deler tre lærere på én gang.
Og så har vi også specialklasser for børn, der har særlige behov. De ligger sammen med almenklasserne. På den måde kan børnene have undervisning for sig selv, men frikvarterer og andre ting kan de have sammen. Det fungerer godt, og det er noget af det, vi er stolte af.
Annonce

Borgmesteren blev taget godt imod
Børnene syntes også, det var spændende at få besøg af borgmesteren. Han deltog i timerne og lyttede opmærksomt, når børnene fortalte.
Og selvom han ikke ville indrømme det, så det ud til, at det indimellem kunne knibe med at følge med – selv for en borgmester.
(Artiklen forstsætter efter billederne)
Pedel-crewet
På Gram Skole hjælper nogle af børnene en gang imellem pedellerne i det særlige pedel-crew. Det er børn, som godt kan lide at lave noget praktisk og gerne vil give en hånd med.
(artiklen fortsætter efter billederne)
Majbrit Schmidt fortæller:
Vi er rigtig stolte af vores crew. De er virkelig gode og en kæmpe hjælp. Og vores pedeller er gode til at lære fra sig.
Også borgmester Mads Skau havde bemærket pedel-crewet:
Jeg synes, det er en rigtig god ting, at man laver sådan noget. Vi er jo forskellige mennesker, og derfor lærer vi også på forskellige måder. Det her synes jeg er en rigtig god og sjov idé.
Borgmesteren ville ikke hjem
Da det var tid til at mojne af, var det, som om borgmesteren ikke ville afsted. Han havde nemlig et problem. Der var ikke strøm nok på bilen til, at han kunne komme hjem.
Heldigvis er skolebestyrelsens formand også sognepræst. Han tilbød straks borgmesteren et ladestik hjemme i præstegården med menighedsrådets gode strøm.
Var det, fordi han så det som en pligt at hjælpe borgmesteren? Eller var det for, at roen igen kunne sænke sig over 6510?
Det ved vi ikke.
Men hjem kom borgmesteren efter et spændende besøg her i 6510.
Her laders der med menighedsrådets særligt fine el






















