Festligt gensyn med guld- og diamantkonfirmander i Gram Kirke
Det er en særlig sønderjysk skik at fejre guldkonfirmation. 50 år efter konfirmationen samles man igen til gudstjeneste og fest. Sådan var det lørdag i Gram Kirke.
I denne weekend var der ikke bare guldkonfirmander, men også diamantkonfirmander. Det er dem, der blev konfirmeret for 60 år siden. De troppede op til gudstjeneste søndag – en ordentlig flok.
Sognepræst Johannes Gjesing fortæller: "Det er nogle af de mest festlige dage og en tradition, vi skal være stolte af i Sønderjylland."
Store årgange
Dengang var der virkelig mange unge mennesker i området. Der var mellem 60 og 80 børn på en årgang. Nu er der omtrent det halve på en årgang i hele 6510-området.
Tiderne har ændret sig. Og det har de modne konfirmander ikke. Der går ikke længe, før der bliver snakket, hilst og fortalt historier. "Nå, er det virkelig dig?" og "Kan du godt kende mig?" har sikkert lydt mere end én gang i løbet af weekenden.
Og så kan det godt være, at man siger, at unge mennesker larmer. Men det er dog intet at regne mod det spektakel, det giver, når guld- og diamantkonfirmander tørner sammen igen.
Annonce
Så meget ændrer man sig heller ikke
Det er pudsigt, hvor hurtigt man falder tilbage i de gamle klassemønstre. Nuvel, man har fået noget livserfaring, og på den måde forandrer man sig ikke kun fysisk. Men alligevel er der en eller anden kerne i ens identitet, der bliver dannet i de år. Der er den morsomme, den eftertænksomme, den fjollede og så videre.
Måske opdager man hurtigt, at rollerne ikke helt har forandret sig. Den ene er stadig den, der får de andre til at grine. En anden er stadig den stille, der ser det hele lidt udefra. Og en tredje er stadig den, der husker det hele og kan sige: "Det var ikke sådan, det foregik. Jeg kan tydeligt huske det."
Det er derfor, det er så vigtigt, at børn har en god skoletid med tillid og gode rammer. For det følger én livet igennem.
Gudstjeneste og fest
Efter gudstjenesterne tog "konfirmanderne" ud at spise og snakke. Og det skulle ikke undre, om de stadig er i gang med historier, der begynder med: "Kan du huske dengang nede på Hotel Gram?" Eller: "Kan du huske, da vi var oppe ved Nuser?" Eller svømmebadet, da man kom til at gå ind i det forkerte baderum.
Den slags historier bliver ikke mindre gode af at blive fortalt igen. Tværtimod. De vokser næsten med årene og bliver en del af det fællesskab, man stadig kan mærke, når gamle klassekammerater mødes igen.
Nu venter de "rigtige" konfirmationer. Giv dem nu en ordentlig fest, så de har noget at snakke om i 2076.
Kan du kende dem?
Fotos i fuld opløsning findes her
Konfirmanderne 1976
Konfirmanderne 1966 (Foto Erik Nissen)
