Borgerartikel af Randi Jonassen
Tirsdag d. 3. december 2024 havde vi julefrokost i AKF.
Tilslutningen var stor, så vi var 42 personer, rigtig fint med så mange hyggelige gæster.
Maden blev igen lavet af Ansje Rudolph og Lise Clausen, virkelig lækker mad, som alle roste.
Der blev serveret 3 slags sild med æggesalat, karrysalat, æg og tomater.
De lune retter var rødspættefileter, tarteletter med høns i asparges, lun leverpostej med bacon og champignons, ribbensteg med rødkål og blodpølse med sirup.
Derefter blev der serveret sylte, surrib, rullepølse, rejer og laks og til sidst ost og kiks, ris á la mande med jordbærsauce til en kop kaffe. Der var naturligvis også mandelgaver.
Man kunne købe øl, vand og snaps, og foreningen gav den første snaps. Peter Smidt forærede vin og Baileys.
Kragh Møller Brass Band spillede julemusik, hvor vi også fik lejlighed til at synge med.
Det store 8-mands store orkester spillede virkelig godt, så man kom helt i julehumør af det.
Det var virkelig en succes med vores julefrokost.
Artikel forsætter under annoncen
Annonce
Meddelelse fra foreningen:
Biavlerforeningen i Arnum er nedlagt, og en del af kassebeholdningen, 5.000,- kr er skænket til Arnum-Højrup Pensionistforening.
En stor tak til Biavlerforeningen.