Erik Nissen – fotografen, der lader motiverne hviske
Erik Nissen er fotograf og billedpoet bosat i Kastrup. Hans arbejde udspringer af en dyb kærlighed til det enkle, det stille og det smukke. I hans billeder møder man motiver, der ikke råber – men hvisker. Motiver, der inviterer beskueren til at mærke noget, fremfor blot at se.
Eriks fotografi er båret af en poetisk tilgang, hvor lys, form og følelse væves sammen til visuelle digte. Han søger øjeblikke, hvor verden står stille et sekund, og hvor et enkelt billede kan åbne for en hel fortælling. Det er ikke de store armbevægelser, der driver ham, men det næsten umærkelige: et slør af dis over et landskab, en stamme ved vandet, en skygge, der glider langsomt hen over en mark.
For Erik handler fotografi ikke om teknik alene, men om nærvær. Om at være der – i stilheden – og lade billedet opstå, når noget indeni siger: nu. Målet er ikke at imponere, men at skabe billeder, der rører mennesker, fordi de rører ham selv.
Det mærkes tydeligt i hans billedserie, som ledsages af et digt, der sætter ord på den samme stemning, som billederne bærer: ro, tyngde og en stille undren over naturens nærvær. Her bliver tågen ikke bare vejr, men et sprog – og træerne bliver mere end træer: vogtere af det, man kun får øje på, når tempoet sænkes.
“Tågens Vogtere”
“Tågens Vogtere”De står dér, hvor verden bliver stille,
træerne ved vandet, i marken, langs Gram Å
som gamle vogtere født af jord og tid
løftet frem af tågens hvide åndedrag.
Hver stamme bærer en historie,
ikke råbt men hvisket som om barken selv husker
de skridt der engang gik forbi.
Tågen gør dem større end livet,
giver dem kroner af drømme,
og lader deres skygger glide
som langsomme tanker over landskabet.
De står ikke alene selv når de står hver for sig.
For tågen binder dem sammen
som søskende i et gammelt sagn,
hvor træerne er helte
og stilheden deres våben.
Og når lyset endelig bryder frem,
står de stadig urokkelige, tålmodige som vogtere af det
vi kun kan se, når verden er stille nok til at lade tågen tale.
xx
