Af Stig Kongsted Hansen
I de senere år har der i Gram ikke været indsamling til kræftens bekæmpelse, men tidligere borgmester HP Geil har nu sagt ja til at stå i spidsen for årets indsamling.
-Jeg står i år i spidsen for indsamlingen søndag den 6. april, men jeg mangler indsamlere på dagen, fortæller HP Geil til 6510Nyt.
Annonce
Meld dig
Man kan melde sig som indsamler på følgende vis:
-Vi mødes på Gram Højskole søndag den 6.4.2025 kl. 9.00, hvor ruterne udleveres. Her kan man bare møde op, men man kan allerede nu gå direkte ind på Kræftens bekæmpelses hjemmeside under Gram og udvælge en rute, fortæller HP Geil.
Link, hvor du kan tilmelde dig som indsamler:
https://www.cancer.dk/indsamling/
Til sidst lige en opfordring
Kære Gram Borgere
Alle kender nogen der har kræft. Ingen ved hvem der får det. Brug et par timer til at samle ind og vær med til at gøre en forskel til et godt formål, lyder det fra den tidligere borgmester og nu indsamlingsleder i Gram.