Skip to Content

Demensugen markeres i 6510

29. april 2026 af
Demensugen markeres i 6510
6510NYT

Af borgerjournalist Gerda Feddern

Demensuge i 6510

I næste uge, uge 19, er der Demensuge i Danmark.

I postnummeret 6510 støtter vi op omkring Demensugen i Danmark og er med på 4. år. I 6510 er der et rigtig godt samarbejde omkring Demensugen mellem Sundhedsfremme i 6510 og seniorforeningerne: Arnum Højrup Pensionistforening, Gram Aktivcenter, Gram og Omegns Pensionistforening, Støttegruppen Senior i Gram Motionscenter, Gram Menighedsråd, Røde Kors ved Demenscaféen og Gnisten og Ældresagen i Gram.

Der arbejdes for at lære demenstegnet at kende. Demenstegnet bæres af den demente og signalerer til medmennesker om at give en hjælpende hånd, når det skønnes nødvendigt.

Ligeledes arbejdes der for, at demens ikke må være et tabu. Demens kan udarte sig meget forskelligt, og livet må fortsætte så normalt som muligt. Det kan vi alle bidrage til.

Annonce


Tre arrangementer i 6510

I år tilbydes tre spændende arrangementer i 6510.

Den 5. maj er der koncert med vores lokale Demenskor i Gram Fritidscenter kl. 11.00–12.00. Alle er velkomne. Der er gratis adgang og ingen tilmelding. Man kan bare møde op.

Karin Løth fortæller om sit liv med demens

Torsdag i uge 19 får vi besøg af Karin Løth, der fortæller om sit eget liv med demens.

Det er i Gram Fritidscenter torsdag den 7. maj kl. 14.00–16.00.

Entré: 35 kr.

Karin fik Alzheimer som 60-årig. Først gik hun helt i sort, men så besluttede hun sig for, at sygdommen ikke skulle have magt over hende.

Kom og hør Karins gribende tale, hvor hun fortæller om sit liv med demens.

Kom og hør, hvordan man lever videre, når livet pludselig ændrer retning.

Karin fortæller åbent og ærligt om, hvordan hun er kommet videre, hvad hun kæmper for, og indvier deltagerne i de tanker, følelser og erfaringer, der kan følge med en demenssygdom.

Karins fortælling giver et unikt indblik i livet med demens set indefra og er relevant for både pårørende, fagfolk og alle med interesse for mental sundhed og menneskelige fællesskaber.

Alle er velkomne. Der serveres kaffe og kage.

Af hensyn til kaffen bedes der om tilmelding til en af seniorforeningerne eller på sundhedsfremmei6510@gmail.com eller SMS til 26 31 33 06.

Man kan læse mere på Facebook: Sundhedsfremme i 6510.

De arrangerende foreninger er Arnum/Højrup Pensionistforening, Gram Aktivcenter, Gram Menighedsråd, Gram og Omegns Pensionistforening, Røde Kors ved Demenscaféen og Gnisten, Støttegruppen Gram Motionscenter, Ældresagen Gram og Sundhedsfremme i 6510.


Annonce