En af ildsjælene i Arnum, 53-årige Frank Skovby, har været rundt omkring i det
sydjyske i sit arbejdsliv, men Arnum har hele tiden været navlen og
udgangspunktet.
Barneskoene blev trådt i Arnum og derefter 9 års skolegang på Arnum skole. Venskaber
fra dengang er hovedårsagen til, at han aldrig flyttede. Frank blev i byen, trods arbejde
andre steder, og har været en ildsjæl i gymnastikforeningen, i opbygningen og driften af
fitnessklubben. Udover det hygger han sig i knallertklubben for de voksne drenge.
Gymnastikken har fyldt meget i Franks liv
- Mine bedste venner er stadig dem fra skoletiden. Mange af dem er min omgangskreds
nu, og det er nok det, der har holdt mig herude, fortæller en eftertænksom Frank, da vi
møder ham på skolen, hvor han har tilbragt mange timer af sit liv.
Gymnastikken på skolen og opbygningen af fitnesscentret har fyldt meget, men det er
specielt gymnastikken, der har haft en høj prioritering, hvor han i byen har været en
drivkraft i årtier.
-Jeg dyrkede selv gymnastik fire gange i ugen på lokalt hold og Reb-hold, og som
instruktør har jeg to gange haft et hold til landsstævne, hvilket er noget af det største, jeg
har oplevet i mit liv. Derudover har jeg haft et fælleshold med 70 deltagere i
Jegerup/Nustrup på et tidspunkt, hvilket også var en stor oplevelse, men nu er jeg droslet
lidt ned med det, da jeg føler jeg er blevet lidt gammeldags med min måde at guide på,
samtidig med at den moderne måde at dyrke gymnastik på i dag slet ikke er mig. Jeg har
trukket mig lidt tilbage og prøver at få nye kræfter til at tage over, fortæller Frank. Men helt trukket sig har Frank nu ikke. Han har opfundet herreholdet fra ”Skrog til mand” og
Pigeholdet ”Fra skrot til hot”, som lige nu er populært at gå til i Arnum.
Fitness og Knallertklub
Da Frank droslede lidt ned med gymnastikken, begyndte han sammen med AIF at
opbygge et fitnesslokale, på skolen, tog et instruktørbevis, og i dag har klubben 120
medlemmer.
-Vi købte noget udstyr hist og pist i opbygningsfasen, søgte fonde og midler, og nu har vi
et velfungerende center, fortæller en tilfreds Frank.
Udover det er Frank også aktiv i den lokale knallertklub sammen med 15-20 lokale voksne Arnum-drenge.
- Vi samles en gang i ugen, hvor vi sparker dæk, og drikker en bajer, Det er herligt. Og når
vi holder afslutning ”knaller” vi en tur rundt på vores knallerter og slutter af med helstegt
pattegris. Det er hygge, fortæller Frank med et kæmpe smil.
Arnum fast base Frank blev som ung uddannet mekaniker hos Finn Olsen i Gram. Derefter gik turen til forsvaret, mekanikker-job i Ribe, og senere Kolding, inden han som 30-årig droppede bilerne. I en årrække har han arbejdet hos PE Redskaber i Fole, hvor han var med til at reparere gymnastikudstyr. De sidste 14 år har Frank været sælger, og nu er han leder af ”Vetus Danmark”, som sælger bådudstyr. Virksomheden er Hollandsk ejet, kontoret ligger i Vejen.
-Mit udgangspunkt har hele tiden været Arnum. Jeg flyttede hjemmefra og købte selv hus i byen, som jeg solgte, da jeg blev gift med Heidi. Derefter købte vi et større hus i byen,
fortæller Frank.
Vi må ikke miste Købmanden
Frank har to børn med Heidi, som arbejder på asylcenter i Løgumkloster. De har en søn
på 18, der er landmand, og en datter på 15, som går på Bernstorfsminde Gymnastik
Efterskole. Frank forventer, at han sammen med Heidi bliver boende resten af livet i
Arnum, men en ting er vigtig for ham.
-Det var hårdt at miste skolen i sin tid, men vi må ikke miste købmanden også. Mister vi
ham dør byen. Bare nogen kan overtage engang. Det er en god købmandsbutik, som vi
bare ikke kan undvære, slutter Frank.
VINDEREN af vores lille julespøg trækkes senere i dag
Annonce