Årets smukkeste julekoncert
I mandags var der julehygge i Fritidscenteret.
Folkene bag demenscaféen, demenskoret og ”Gnisten” havde inviteret brugere, pårørende og frivillige til en hyggestund i Fritidscenteret.
Mange var mødt op – særligt mennesker, der er berørt af demens. Det er en sygdom, der rammer bredt, og mon ikke de fleste har været eller er i forbindelse med den sygdom.
Livsglæde
Det var nu ikke sygdommen, der samlede de mange mennesker. Det var derimod livsglæde og musik.
Aftenen begyndte netop med en lille koncert med Demenskoret – et kor for personer med demens og deres pårørende.
Det har været i gang et halvt års tid, ledet af Birte Reimer, der arbejder med musik og demente.
En rigtig julekoncert
Det blev en stor og rørende oplevelse. Der blev sunget de rigtige julesange. Der var solosang. Der var sæbebobler – smil, grin – livsglæde.
For i den stund, hvor der blev sunget, blev sygdom og bekymringer parkeret udenfor døren. Og det var det, der gjorde koncerten til den bedste julekoncert, jeg kommer til at se i år.
For det kan da godt være, at der var en tone, der var lidt skæv, eller at man kom lidt skævt ind på et vers. Men det er ikke det væsentlige. Det, der stod tilbage, var glæde, begejstring – og at man havde været med til noget helt særligt.
Årets første julegave – koret fortsætter
Der blev klappet og bukket efter koncerten. Og i virkeligheden var det meningen, at koret skulle stoppe nu.
Men Hjørdig Hansen kunne fortælle, at Den Nordslesvigske Kvindeforening havde hørt om koret og givet penge til, at det kan fortsætte med Birte Reimer.
Annonce
Birte Reimer
Birte Reimer har erfaring og interesse for musik og det, den kan gøre for demente. Det er et arbejde, hvor hun har hjertet med – hun var rørt og stolt over koret.
Og hvor er det fantastisk, at hun nu kan fortsætte arbejdet.
Bagefter var der Stjerneskud og fortælling – latter og snak. Der er ingen tvivl om, at den lille koncert havde plantet noget helt særligt hos alle – en livsglæde og et livsmod på trods!
Efterrefleksion
På vej hjem var alle nok både glade og rørte! Sådanne fine tiltag skal der altid være råd til.
Vores samfund bruger mange penge på kultur i alle mulige retninger. Noget skal provokere, noget er politisk – noget er abstrakt, og noget er nyskabende.
Men et lille kor for mennesker, der er ramt af sygdom og deres pårørende, skal stå højt på bevillingslisten. Det skaber måske ikke nyt i kunstnerisk forstand. Men koret vækker noget, som let kan forsvinde, når sygdom og bekymringer og undersøgelser flytter ind – nemlig livsglæden.
Det må være det vigtigste, man kan bidrage med i et menneskeliv – at vække livsglæde og mod.
Det kan Demenskoret. Det har de selv vidst længe – i mandags fik vi andre lov til at se det også.
TAK for det.
/j
Foto: Gerda Feddern
Annonce
