Anmeldelse: Æ Pins’ i Gram
★★★★★
af Johannes Gjesing
Æ Pins’ i Gram er godt overstået
Nede på gårdspladsen ved Gram Gård er det ikke til at se, at der er blevet festet gennem hele pinsen. Alt er ryddet væk – og nu venter hverdagen igen.
Selvom man måske er lidt mere træt, end man plejer, skulle noget af feststemningen gerne holde ved. For sådan er det med fester: De skal bringe glæde ind i hverdagen.
Et flot arrangement
Æ Pins’ i Gram er en rigtig god byfest. Det er godt, at den er blevet skaleret ned, for den er bestemt ikke blevet ringere af det.
Der er elementer, der går mange år tilbage – helt tilbage fra dengang, det hed Pins’Mærken. Og så er der en masse nye tiltag: Grams stærkeste teenager, den oppustelige boldbane, som konstant var i brug, spillehjørne, telt med sjove aktiviteter, høvdingebold og fest i teltene. Listen er lang.
Og så var vejret jo også helt perfekt.
Annonce
Hvad gør en byfest?
Men det vigtigste er, at vi er der alle sammen og får en snak i uformelle omgivelser.
Det er i grunden pudsigt. Man kan ikke lave en rigtig byfest inde i en sportshal. Det vil i hvert fald være noget andet. Der skal et telt til. Det skal dufte af græs og pølserøg. Toiletbesøg skal foretages i en toiletvogn. Sådan er det bare.
De mere simple rammer skaber luft. Og pludselig taler man med alle mulige, som man ellers ikke har talt med.
I gamle dage
“I gamle dage var alting bedre,” lyder det en gang imellem.
Og tiden har det med at stille alting i et mere nådigt skær. Dengang var man jo også selv yngre. Verden var en anden, og man så på den med et andet blik.
Så om alting var bedre i gamle dage – det er jeg ikke sikker på. Det kan jo være, at man bare selv er blevet ældre.
De frivillige
Der er mange, der giver en stor hånd med, så der kan skabes fest. Det er fantastisk.
Og så er der udvalget, der arrangerer det hele. Det er et kæmpe stykke arbejde. Når festen først er i gang, når de knap nok at feste selv, fordi der altid lige er et eller andet, der skal ordnes.
Jeg ved det, for jeg har engang selv været med til at arrangere byfesten.
Kæmpe hånd til jer – og tak, fordi I gør det.
De gamle konfirmander
Noget af det, jeg holder allermest af, er at møde tidligere konfirmander.
Der er dem, jeg konfirmerede for år tilbage, og som måske lige har prøvet kræfter med en Breezer. Andre kommer rullende med en barnevogn. Nogle bor i København og er rejst hjem med en kæreste. Andre bor i Aarhus.
De har måske lige fået lidt under vesten, og så kommer de og vil hilse på deres gamle præst.
Det bliver jeg bare så glad for.
Og hvor skulle jeg da møde dem, hvis ikke der var sådan en byfest?
Er byfesten god, er der håb
En byfest er en måde lige at tage temperaturen på byens liv. Og skal jeg være lægen, så er byen sund og rask.
Nuvel. Det tager måske et par dage, før alle er helt ovenpå igen. Selv godt bryg kan give tunge hoveder.
Nu venter hverdagen igen. Teltene er pakket sammen, toiletvognene kørt væk, og gårdspladsen ved Gram Gård er igen blevet stille.
Men sådan en fest forsvinder ikke bare.
Den bliver siddende lidt i kroppen som trætte ben, gode grin og mennesker, man fik hilst på. Og den minder os om, at der stadig er masser af liv i Gram.
Der var blevet lovet fest.
Og fest blev der.
Billederne er, hvad der endte i min telefon i år.
