Åbent hus
Den 12. juli 2025 fra kl. 10 til 14 inviterer Sdr. Jysk Brandværns Automobilklub til åbent hus ved Gram Musikhus, Kongevej 13A, 6510 Gram. Her kan du opleve klubbens flotte, historiske brandbiler på nært hold. Der vil være kaffe på kanden, og det er muligt at købe øl, vand og grillede pølser. Alle er hjerteligt velkomne!
Flotte køretøjer
Klubben blev dannet i forbindelse med lukningen af brandværnsmuseet i Gram og udspringer af den tidligere støttegruppe "Museets Venner". Ved museets nedlukning valgte man at bevare tre unikke køretøjer: en Ford V8 fra 1935, en Chevrolet fra 1956 og en Bedford fra 1954. Alle tre biler er synet, har betalt afgift og er godkendt til personbefordring.
Sdr. Jysk Brandværns Automobilklub tæller i dag 35 medlemmer og deltager jævnligt i kørsel ved konfirmationer, bryllupper og gallafester.
Kig forbi til en hyggelig dag i nostalgiens tegn!