Mindeandagt ved Sorgen ved Gram Kirke
Mange mødte op til markeringen
Den 11. november kl. 11 er et særligt tidspunkt for mange sønderjyder. For den 11. november 1918 kl. 11 underskrev de allierede magter og Tyskland en våbenstilstand i en togvogn i Compiègne-skoven i Frankrig. Våbenstilstanden betød, at 1. verdenskrig reelt var forbi – og at Sønderjylland sidenhen blev forenet med Danmark.
Før i tiden blev dagen markeret alle steder i det sønderjyske. For der findes næppe det sogn, hvor der ikke døde unge mænd for en sag, der ikke var deres. Selvom der er gået 107 år, bliver dagen stadig markeret rundt omkring.
I Braine i Nordfrankrig findes en sønderjysk kirkegård, hvor knap 100 sønderjyder ligger begravet. Men også herhjemme bliver dagen markeret – f.eks. i Gram.
11 bedeslag
Da rygtet om våbenstilstanden nåede Gram, ringede graveren med kirkeklokken og slog 11 bedeslag i stedet for de normale 9 – et hemmeligt signal til de dansksindede. De vidste, at det betød, at freden var på vej.
Mange døde
Mange vendte dog ikke hjem igen. 60 unge mænd fra Gram Sogn døde langt borte i en grusom krig. De, der kom hjem, besluttede, at de ville mindes deres faldne kammerater. Hvert år mødtes de ved kirken kl. 11 og slog 11 bedeslag – ligesom graveren gjorde. Det er en ringeskik, der kun kendes i Gram.
Markering hvert år siden
Her over 100 år senere mødes mange stadig den 11. november kl. 11 i Mindelunden ved Gram Kirke til en lille andagt med kransenedlæggelse og 11 bedeslag.
Også i år mødte knap 100 mennesker op til kransenedlæggelse, flaghejsning og fællessang. Johannes Gjesing fortæller:
Det er en smuk lille tradition med stor betydning. Det er tydeligt, at den 11. november er noget helt særligt for sønderjyderne. Og når man ser de mange navne på mindestenen, er der mange, man stadig kender fra området.
For tiden er der uro i verden og Europa. Derfor er det vigtigt at minde hinanden om, at freden er dyrekøbt. Og vi kan bede til, at der snart kan lyde 11 bedeslag for dem, der nu må leve i krig og ufred.
Mange børn og unge
I år var der rigtig mange børn og unge fra Gram Skole. Under ceremonien var alle helt stille, og det var tydeligt, at de havde talt om det hele i skolen.
En af de ældre deltagere fortæller:
Jeg bliver så glad, når jeg ser de unge. Hvert år kan vi jo se, at der mangler nogen, som var med sidste år. Vi bliver jo ældre. Og så er det dejligt at se, at nye kræfter er klar til at tage over.
/ j
Se de mange billeder her:
